Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne.

Forfatter: B. Rothe

År: 1845

Forlag: Universitetsboghandler C.A. Reikels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 289

UDK: 338(489) Rot Gl. Del 2, 338(489) Rot Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000108

2den deel.

Danmark, Sverige og Norge.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
214 Vendes Betragtningen M den egentlige industrielle Virk- somhed, da finder man t Danmark og Sverige for en stor Deel ligeartede Lovbestemmelser angaaende Adgangen til at udove Haandværks- og Jndustrr'drift. I begge Lande er Haand- værksdriften t Reglen bunden til Kjobstæderne, t begge er Ret- tigheden der knyttet til, at Vedkommende have opfyldt visse Forpligtelser og navnligt underkastet sig Svende- og Mester- prove, i begge ere de enkelte Haandværkere, som drive samme Næringsveje, forenede t Corporatr'oner med egne LaugSartikler, i begge Lande maa vel visse simplere Haandværkere etablere sig paa Landet, men r Danmark er Adgangen hertil t Neglen knyttet til en særlig Concession, som gives af Overøvrighederne eller af Regjeringscollegierne, i Sverige er den afhængig af, at Vedkommende antages af visse Communer til at arbcide for dem; i begge Lande er Adgangen til at udove Fabrikdrift i Neglen uafhængig af Laugene, men i Danmark gives Bevilling til fabrikmæssigt at drive Værker, som gribe ind i de bundne Haandterr'nger, i Reglen kun under visse Jndsirænkm'n- ger til Fordeel for Laugene, t Sverige fleer dette derimod ikke og Laugenes Indflydelse paa Fabrikdriften synes i det Hele mindre følelig end t Danmark, deels fordi overhovedet færre Næringsveie ere laugsbundue der end her, deelö fordi den hele Haandværks- og Jndustridrift der sorterer under eet Collegium, som synes tilboreligt til at fortolke de ældre oste dunkle og modsigende Lovbestemmelser paa den meest liberale Maade, me- dens Haand værksdrr'ften i Danmark henhorer under et eget reent juridisk Collegium. — I Sverige folges endnu tildeels det Princip at understotte Fabrikanlæg ved Laan og Forstud og at controllere deres Bedrift gjennem egne Autoriteter, i Danmark fleer dette i Neglen ikke længer. I Norge ere alle de ældre Lovbestemmelser for Haandværks- og Fabrikdrift deels allerede ganske satte ud af Kraft, deels er der sat en bestemt Grændse