Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne.
Forfatter: B. Rothe
År: 1845
Forlag: Universitetsboghandler C.A. Reikels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 289
UDK: 338(489) Rot Gl. Del 2, 338(489) Rot Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000108
2den deel.
Danmark, Sverige og Norge.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
214
Vendes Betragtningen M den egentlige industrielle Virk-
somhed, da finder man t Danmark og Sverige for en stor
Deel ligeartede Lovbestemmelser angaaende Adgangen til at
udove Haandværks- og Jndustrr'drift. I begge Lande er Haand-
værksdriften t Reglen bunden til Kjobstæderne, t begge er Ret-
tigheden der knyttet til, at Vedkommende have opfyldt visse
Forpligtelser og navnligt underkastet sig Svende- og Mester-
prove, i begge ere de enkelte Haandværkere, som drive samme
Næringsveje, forenede t Corporatr'oner med egne LaugSartikler,
i begge Lande maa vel visse simplere Haandværkere etablere
sig paa Landet, men r Danmark er Adgangen hertil t Neglen
knyttet til en særlig Concession, som gives af Overøvrighederne
eller af Regjeringscollegierne, i Sverige er den afhængig af,
at Vedkommende antages af visse Communer til at arbcide for
dem; i begge Lande er Adgangen til at udove Fabrikdrift i
Neglen uafhængig af Laugene, men i Danmark gives Bevilling
til fabrikmæssigt at drive Værker, som gribe ind i de
bundne Haandterr'nger, i Reglen kun under visse Jndsirænkm'n-
ger til Fordeel for Laugene, t Sverige fleer dette derimod ikke
og Laugenes Indflydelse paa Fabrikdriften synes i det Hele
mindre følelig end t Danmark, deels fordi overhovedet færre
Næringsveie ere laugsbundue der end her, deelö fordi den hele
Haandværks- og Jndustridrift der sorterer under eet Collegium,
som synes tilboreligt til at fortolke de ældre oste dunkle og
modsigende Lovbestemmelser paa den meest liberale Maade, me-
dens Haand værksdrr'ften i Danmark henhorer under et eget
reent juridisk Collegium. — I Sverige folges endnu tildeels
det Princip at understotte Fabrikanlæg ved Laan og Forstud og
at controllere deres Bedrift gjennem egne Autoriteter, i Danmark
fleer dette i Neglen ikke længer. I Norge ere alle de ældre
Lovbestemmelser for Haandværks- og Fabrikdrift deels allerede
ganske satte ud af Kraft, deels er der sat en bestemt Grændse