Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne.

216 Mer, efter at give den hele Bedrift et ftorre og bedre Sving ved indbyrdes Associationer, efter at staffe egne Produeter Arrer- kjendelse og Afsætning o. s. v. Saadanne Resultater have endnu ikke vrist sig i Sverige og endnu mindre t Norge, og Haandværksstandens Productioner ere i det Hele hverken saa talrige, saa gode eller saa smagfulde som t Danmark, sijondt det vistnok ikke kan nægtes, at der er gjort store Fremstridt i hine Lande i denne Henseende og at navnligt den norfle Haand- værksstand siden Adskillelsen fra Danmark har hævet sig bety- deligt. Det er i forste Deel af dette Skrift paavnst, at Huus- fliden i visse Egne af Danmark er meget stor, at det for- nemmeligt er med Vævning og Spmding, at den sysselsætter sig, og at Almuen for storste Delen endnu klæder sig i Torer, som ere tilvirkede ved denne Art af Industri; imidlertid synes den dog endnu at være dreven t en langt videre Udstrækning i E-verige, og dette som en Folge af Nationernes forstjellr'ge Characteer og de forstjellr'ge physisie Forhold. Den egentlige svenske Almue synes at være flittigere, mere vedholdende ved sit Arber'de, og mere opsindsom end den danste; Naturen hin- drer t Sverige endnu i en længere Tid af Aaret end i Dan- mark næsten alle Arbejder uden for Huset, og den har i det Hele langt fra været saa gavmild mod hir'nt som mod dette Land, saa at Svenskeren nodes til i sit Haandarbeide at soge en Deel af de Midler til Underholdning, som den danske Almue finder t sin Ager. Den Indflydelse, som disse Forhold udove i denne Henseende, fremtræder endog tydeligt i selve Danmark, da man i det Hele finder Huusfliden meest udbredt i de ufrugtbareste Egne af Landet. Naar Læseren vil gjenkalde t sin Erindring, hvad der er anfort om Norge Pag. 170 vil han deri finde Grunden til, at Huusfliden endnu er saa lidet ud- viklet t dette Land.