Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne.

Forfatter: B. Rothe

År: 1845

Forlag: Universitetsboghandler C.A. Reikels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 289

UDK: 338(489) Rot Gl. Del 2, 338(489) Rot Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000108

2den deel.

Danmark, Sverige og Norge.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
218 o S *). I Norge ere disse Industrigrene næsten flet ikke drevne fabrikmæssigt. Garverierne forsyne saavel i Danmark som i Sverige de respective Lande omtrent med deres Behov af Læder, medens dog de danske, uagtet deres Drift endnu lader en Deel tilbage at onste, i techm'st Henseende synes at staae hoiere end de svenfle. Norge behover en langt ftørre Tilførsel af Læder end hvert af te tvende andre Lande, sijondt dets Forbrug er meget mindre end hines. Saavel dette Land som Danmark udforer Huder og Skind i raa Tilstand, og det sidste endog i meget stor Mæng- de, dog med den Forstjel, at Norge indforer for en storre Værdi Leeder end det udferer Huder og Skind, medens det Modsatte er Tilfældet med Danmark. Sverige derimod importerer disse Gjenstande som raat Material for sine Fabrikker**). Olr'epresm'ngen er i Danmark kommen i temmelig stærk Drift især t Hertugdømmerne, og uagtet Landet endnu ikke selv forarbeider alt det Oliefrø, som avles her, har det dog i de senere Aar circa 4Å Mill. K Otte aarligt at tilbyde Udlandet; regnes hertil Oliekager, som næsten alle udfores, er det ikke nogen ringe Værdi, fom denne Industri har at tilbyde Udlan- det. I Sverige kunne Oliemøllerne ikke forsyne Landet med dets Behov af Olie, uagtet Udforslen af Oliefrø er storre end Indførslen. Norge har vel nogle Oliemoller, men behover dog cn betydelig Tilforsel af Olie. Tilvirkningen af Papiir synes ester Angivelserne at være omtrent ligeftor i Danmark og Sverige, men Forbruget maa være langt storre i hiint end i dette Land; thi medens Dan- mark aarligt maa indføre mere Papiir end det udforer, er det Modsatte Tilfældet med Sverige, hvor denne Fabrikation iov- •■) Cfr. Iste Deel Pag. 106 o. fl. og 2den Deel Pag. 83. ’*) Cfr. 1ste Deel Pag. 128 o. fl. og 2den Deel Pag. 89 og 173.