Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne.
Forfatter: B. Rothe
År: 1845
Forlag: Universitetsboghandler C.A. Reikels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 289
UDK: 338(489) Rot Gl. Del 2, 338(489) Rot Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000108
2den deel.
Danmark, Sverige og Norge.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
237
kun 33 pCt. falder paa norske og Resten paa fremmede Far-
torer, hvilket ligeledes synes at maatte forklares af, at Norge
har en storre Trang til Tilførsel fra Danmark end dette Land
til Import fra hunt, og at de danste Skibe, font bringe in-
denlandske Producter til Norge, tage norste tilbage som Ne--
tourladninger mod ringe Fragt for ikke at blive nødsagede til
at gaae ballastede.
Handelen mellem Sverige og Norge er reguleret ved sær-
lige Bestemmelser. Indtil 1815 var den t det Hele underka-
stet de samme Forskrifter, som ellers ere gjeldende for Omsæt-
ningerne mellem ethvert af de respective Lande og fremmede,
men strax efter Rigernes Forening (25de Octbr. 1815) blev
der indrømmet Heste, Qvæg, Korn og Victualler af indenlandsk
Oprindelse, som foreö landværts mellem Rigerne, Toldfrihed
ligesom Eftergivelse af den halve Told, naar de gik soværts,
hvorhos der blev tilstaaet Toldfrihed for de fleste Sorter Tom-
mer, som fortes landvcerts eller flaadedes fra det ene Rige til det
andet. De for den mellemn'gste Handel bestaaende Forskrifter,
ifolge hvilke alle Varer, med Undtagelse af de ovenfor nævnte,
siulde behandles efter de respective Nigers Toldtariffer, med-
sorte imidlertid store Besværligheder især ved den landværts
Forsel, idet Vedkommende ester Loven vare Pligtige til at fore
deres Varer oste mange Mill til det nærmeste Toldsted for at
berigtige dem, hvorfor det unaturligt Besværende i denne Lov
ogsaa gjorde, at den saa godt som stet ikke overholdteö t Grænd-
sedistricterne, hvor det vilde have medført altfor uforholdsmæs-
sigt store Omkostninger at etablere et fuldstændigt Toldopsyn,
og alle Varer, som fortes fra det ene Rige til det andet til
Forbrug paa Landet, bleve derfor næsten aldrig fortoldede.
Det erkjendtes derfor for rigtigst, for at undgaae et bekosteligt
Toldopsyn, for at fremme Handel og Samfærdsel og for at
lette Grændsebeboerne Anskaffelsen af deres Fornødenheder, at