Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne.

Forfatter: B. Rothe

År: 1845

Forlag: Universitetsboghandler C.A. Reikels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 289

UDK: 338(489) Rot Gl. Del 2, 338(489) Rot Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000108

2den deel.

Danmark, Sverige og Norge.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
246 dre Steder end fra Danmark. Af begge Grunde synes Dan- mark ikke at kunne vente nogen betydelig Forøgelse af sin Af- sætning i Norge, skjondt det, naar Tolden for dets Producter hævedes, vilde saae et Fortrin fremfor sine Concurrenter, men da Tolden for Tiden ikke i og for sig er hoi (cfr. Tabellen) og da Rug vg Hvede som en Folge af de physifle Forholds Natur virkeligt kunne leveres af bedre Bestaffenhed fra andre Lande end fra Danmark, saa at dette selv indforer til eget For- brug, faa synes det tvivlsomt om Danmark i denne Retning vilde vinde en meget forøget Afsætning i Norge. Hvad angaaer de Korn- og Fedevarer, som Danmark allerede nu indforer dertil, da vilde Importen af disse vistnok tiltage noget, deels fordi Varerne vilde kunne sælges billigere end nu, og Forbruget alt- saa muligviis blive noget storre, deels fordi Productionen i Indlandet muligt vilde aftage livet, og Udlandets Andeel i dets Forsyning derfor vore, men naar man tager Hensyn til Tol- dens nuværende Størrelse og til hvad der er anfort om Ager- bruget i Norge, saa vil man vogte sig for at anslaae denne Fordeel meget holt. Hvad Sverige angaaer, da synes Dan- marks Tilforsel af Korn dertil ikke at kunne blive stor, efterat dette Land selv er kommet til at hore til de erporterende, hvor- imod det synes rimeligt, at Danmark vilde kunne tilegne sig den Tilførsel af Fedevarer, som nu paa Grund af de tilstaaede Toldlettelser (P. 29) fleer fra Finland, og herved vilde op- staae en ikke ringe Fordeel for Landet. For Danmarks Skovbrug, Bjergværksdrift og Fiffene vilde ikke kunne venteö nogen Forandring ved en Forening som den omhandlede. Vanfleligere bliver derimod Sporgsmaalet med Hensyn til den industrielle Virksomhed, thi det er vistnok saare misligt med Bestemthed at ville afgjore, hvorvidt den er mere udviklet i Sverige end t Danmark og hvilket af disse Lande der altsaa vilde dr'recte tabe eller vinde ved en fri Con-