Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne.
Forfatter: B. Rothe
År: 1845
Forlag: Universitetsboghandler C.A. Reikels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 289
UDK: 338(489) Rot Gl. Del 2, 338(489) Rot Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000108
2den deel.
Danmark, Sverige og Norge.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
246
dre Steder end fra Danmark. Af begge Grunde synes Dan-
mark ikke at kunne vente nogen betydelig Forøgelse af sin Af-
sætning i Norge, skjondt det, naar Tolden for dets Producter
hævedes, vilde saae et Fortrin fremfor sine Concurrenter, men
da Tolden for Tiden ikke i og for sig er hoi (cfr. Tabellen)
og da Rug vg Hvede som en Folge af de physifle Forholds
Natur virkeligt kunne leveres af bedre Bestaffenhed fra andre
Lande end fra Danmark, saa at dette selv indforer til eget For-
brug, faa synes det tvivlsomt om Danmark i denne Retning
vilde vinde en meget forøget Afsætning i Norge. Hvad angaaer de
Korn- og Fedevarer, som Danmark allerede nu indforer dertil,
da vilde Importen af disse vistnok tiltage noget, deels fordi
Varerne vilde kunne sælges billigere end nu, og Forbruget alt-
saa muligviis blive noget storre, deels fordi Productionen i
Indlandet muligt vilde aftage livet, og Udlandets Andeel i dets
Forsyning derfor vore, men naar man tager Hensyn til Tol-
dens nuværende Størrelse og til hvad der er anfort om Ager-
bruget i Norge, saa vil man vogte sig for at anslaae denne
Fordeel meget holt. Hvad Sverige angaaer, da synes Dan-
marks Tilforsel af Korn dertil ikke at kunne blive stor, efterat
dette Land selv er kommet til at hore til de erporterende, hvor-
imod det synes rimeligt, at Danmark vilde kunne tilegne sig den
Tilførsel af Fedevarer, som nu paa Grund af de tilstaaede
Toldlettelser (P. 29) fleer fra Finland, og herved vilde op-
staae en ikke ringe Fordeel for Landet.
For Danmarks Skovbrug, Bjergværksdrift og Fiffene
vilde ikke kunne venteö nogen Forandring ved en Forening som
den omhandlede. Vanfleligere bliver derimod Sporgsmaalet
med Hensyn til den industrielle Virksomhed, thi det er vistnok
saare misligt med Bestemthed at ville afgjore, hvorvidt den er
mere udviklet i Sverige end t Danmark og hvilket af disse
Lande der altsaa vilde dr'recte tabe eller vinde ved en fri Con-