Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne.

251 stjondt i andre Henseender mindre udviklet end den danste, dog t det Hele har naaet et saadant Standpunkt, at det storre Liv, som den friere Bevægelse paa et stort Marked vilde fremkalde, i det Hele vilde opveie de Tab, som muligt r enkelte Retnin- ger kunde opstaae for saadanne Industrigrene, som ikke endnu ere udviklede tilstrækkeligt for at kunne bestaae under den frie Concurrence. I ethvert Fald vilde de svenske Jndustriproduc- ter kunne vente at finde en forøget Afsætning i Norge og den Vinding, som vilde være en Folge heraf, vilde rigeligt opveie det Tab, som muligt kunde opstaae ved en noget forøget Af- sætning af danste Producter i Sverige selv. Hvad endelig Norge angaaer, da synes vel ved forste Diekast Fordelene af den eventuelle Forening paa den ene Side at maatte blive mindre og Tabet paa den anden at maatte blive storre end for de andre Riger, men ved nærmere Betragt- ning vil det vistnok vise sig, at det ikke i og for sig selv er saa. Det er allerede i det foregaaende Afsnit fremhævet, at man vel maa vogte sig for at overdrive den Indflydelse, som Korntolden muligt kan have havt paa Agerdyrkningens Udvik- ling i Norge. Denne Afgift er t og for sig selv ikke hol (kun 48 Rb/? pr. Tde Byg, den vigtigste af de Kornarter, som indføres), den største Deel af de kornproducerende Provindscr avle kun til eget Forbrug, og en Avl, som ikke overskrider dette Maal, har i de locale Forhold saa mange Stottepuncter, at den ikke behover at frygte nogen væsentlig Indskrænkning i sin Udstrækning ved Ophævelsen af en Told af den omhandlede Størrelse, de faa Strækninger, som producere over eget Be- hov, kunne muligt lide et ringe Tab, medens Vindingen for- holdsviis vil blive langt storre for de langt talrigere Dele af Landet, som maa kjobe deres Kornforraad fra Udlandet, og den Fordeel, som derved vil tilflyde diöse Provmdser, vil udove en