Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne.

262 Sverige og Norge, have en fælleds stor Landgrændse, thi deels er Handelsomsætningen paa Grund af de naturlige Forhold run ringe her og deels er den allerede L den Henseende, hvori den her onskes fri, næsten ganfle ubynden. Skjondt dette synes at være den Form, hvorunder de al- mindelige Principer, som ere udviklede i det Forcgaaende, sy- nes, t det Mindste for det Forste, at burde gjores gjeldende i te nordiske Riger, saa sial Log her siuttelr'g kortelig undersoges, hvorledes Forholdene sandsynligviis vilde stille sig, dersom man tænkte sig en Handels- og Toldforem'ng i denö fuldkomnere Form med samme Beskatning overalt paa Grændserne af frem- mede Varer og fuldkommen fri Omsætning saavel af disse som af de indenlandske mellem Rigerne selv. Det er især Indfør- selstolden, som her er af Vigtighed, og det er allerede paaviist, at de Principer, hvorefter den i de forstjellige Riger er regu- leret, tildeels ere meget afvigende fra hinanden. De fremmede Consumtionsgjenstande, som ikke kunne produceres i Indlandet, udgjore i alle 3 Riger en af de vigtigste ,Gjenstande for Be- siatningen, men denne er i Sverige betydeligt hoiere end i de andre Riger, og i Norge atter noget hoiere eyd t Danmark, medens Forbruget staaer i det modsatte Forhold paa de for- stjellige Steder. Vel er det sandsynligt, at dette tildeels netop er begrundet i Beskatningen, og at en Nedsættelse af denne i de Riger, hvor den er holest, atter vilde udove Indflydelse paa Consumtionen, men det er dog ingenlunde rimeligt, at en Ega- lisering af Afgifterne vilde fremkalde et lige stort Forbrug, idet dettes Forfljellighed tildeels netop er begrundet i en forskjellig Formuestilstand og forstjellig Levemaade. De Gjenstande, som hore til denne Classe, have indbragt i Told i Danmark (1842) circa 1,200000 Rbd. Norge (1840) — 820130 — Sverige (1842) — 1,494000 —