Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne.

266 I Told af stemmede Industriproducter er Lnd- litik, og man maatte vel heraf kunne vente en Overvindelse af de Vanfleligheder, som kunne stille sig i Veien for en Egalise- ring af de her omhandlede Toldsatser paa fremmede Varer, og det saa meget desto mere, som de i Sverige Lestaaende Ind- førselsforbud for en stor Deel for Tiden maa ansees for illu- sorisie, eftersom det ikke er muligt at overholde dem, men Ega- liseringen af Toldsatserne fordrede dog en Modification af det System, som Sverige igjennem en lang Rakke af Aar har fulgt og til hvis Bestaaen mangfoldige Interesser ere knyttede. Det er ovenfor antaget som sandsynligt, at det industrielle Liv i de nordiske Niger vilde tiltage under en fn Udvexling af hvert Lands Frembringelser, og at dette vilde have Indflydelse paa Indførslen as fremmede Varer og den Indtægt, som kunde ind- komme gjennem Tolden paa disse, kan ikke nægtes, men hvor skor denne Indflydelse vilde være lader sig ikke t Forveien l>e- stemme, stjondt det kan forudsees, at den vil blive forfljellig i de sorfljellige eventuelt forbundne Stater, saaledes at Tabet af Indtægt vilde blive størst i Norge og mindre i de tvende an- dre Riger, kommet i Danmark (1842) 1,191205 Rbd. Sverige (1842) 769842 — Norge (1840) 1,036388 — hvilket i Sverige kun udgjor 23 pCt. og t de andre Riger resp. 33,2 og 36,5 pCt. af Indførselstoldens hele Belob. Hvad Udførselstolden angaaer findes lignende Forstjellig- heder mellem de i de nordiste Riger fulgte Systemer som med Hensyn til Indførselstolden. En væsentlig' Deel af de Ind- tægter, som de respective Stater oppebære gjennem denne Be- statm'ngskilde, vilde tabes, naar Samfærdflen mellem de uor- disie Riger blev frigiven blot med Hensyn til indenlandske Pro- ducter, og sorsaavidt er dette Tab indbefattet under det, der