Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne.

269 ved det ene Riges Grændser hævede Afgifter af fremmede Varer, virkeligt vare erlagte af saadanne, som konsumeredes i Landet selv, og det vilde saaledes navnligt sikkert ofte indtræffe, at Varer, som vare bestemte til Sverige eller Norge, vilde blive for- toldede i Danmark. De ved hvert Riges Toldsteder oppebaarne Afgifter kunde saaledes ikke betragtes som en Indtægt for denne Stat alene men maatte komme til at udgjore Dele af en fæl- leds Indtægt, som siden maatte fordeles mellem de contrahe- rende Stater. Men at fastsætte Prr'nciperne for en saadan Deling vilde medfore store Vanskeligheder, thi at foretage den efter Jndvaanernes respective Antal i hvert Rige vilde for Lande, der have et faa forstjelligt Behov af fremmede Varer, som det ovenfor er mist at være Tilfældet med de nordiffe Riger, neppe lade sig gjore, og fljondt det ingenlunde kan næg- tes, at det vel vilde være muligt at udfinde et andet Forde- lingsprincip, saa maa det dog ogsaa tilstaaes, at der herved vilde mode store Vanskeligheder. Det maa saaledes vel indrømmes, at Dannelsen af et nordisk Toldforbund af samme Natur som det tydfle vilde for- dre en betydelig Omdannelse af de bestaaende Forhold uden at det er muligt i Tal at paavise, at Fordelene, som ufejlbarligt vilde flyde deraf, vilde vpveie de Opoffrelser for Enkelte, hvor- med Ideens Realisation unægtelr'gt vilde være forbunden, men den, der ved en omhyggelig Drøftelse af Theoriens Læresætnin- ger og ved en noiagtig Betragtning af de industrielle og com- mercielle Forholds Udvikling i de civiliserede Stater har sogt at gjore sig Rede for de Betingelser, som ere nødvendige sor en kraftig Fremadsiriven af denne, vil sikkert med Forfatteren dele den Overbeviism'ng, at den antydede Ver er den, ad hvil- ken de nordiske Rigers materielle Vel maa udvikle sig, og han vil ikke tabe Haabet om, at man efterhaanden, om end lang-