Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne.

16 mcendenes Beretninger*) over en meget for vidt dreven Udstyk- ning, hvorved Landet deles i saa smaa Partier, at derpaa ikke kan holdes de fornødne Kreaturer til Jordens Dyrkning, der saale- des ofte indskrænkes til Ophakm'ng af et lidet Stykke Land til Kartoffelavl. Paa den anden Side har den Stræben ester at coneen- trere, ester at drive enhver Syssel t det Store og ester saavidt muligt at lade reent mecham'fke Kræfter træde t Stedet for Menneskearbeide, hvilken viser sig som et Særkjende for vor Tivs materielle Udvikling, ogsaa vrist sin Indflydelse paa Jord- bruget i Sverige, uden at denne Tendents har fundet nogen Modvægt i hensigtsmæssige Love. Hvad der ogsaa hos os er bekjendt, nemlig at et Stykke Jord, der henlægges under en Bondegaard, giver mindre Indkomst til Eieren end et ligesaa stort og lige saagodt, som udgjor en Deel af et sterre Jordbrug, er ogsaa blevet tydeligt for mange svenske Landeiendomsbesid- tere. Cayitaler og Credit have sat dem istand til at henlægge under eget Brug mange af de Jorder, som forhen dyrkedes af Bonder. Dyrkningen af denne saaledes samlede Jord kan ikke alene skee paa en fuldkomnere Maade, saa at den giver en storre Bruttoindtægt end medens den benyttedes som Bonde- jord, men til dens Cultur fordres et mindre Antal Mennesker og dertil kan i Neglen benyttes en forholdsviis storre Deel blot arbejdsføre Personer uden Familie, saa at ogsaa den ab- solute Nettoindtægt for Eieren herved foreges betydeligt. Det kan vel ikke nægtes, at Eiendommens Værdi herved stiger, men istedetfor et Antal Bondefamilier, der selv dyrkede Jorden og havde et nogenlunde passende Udkomme og en temmelig fri Stilling, saaer Staten enten en Deel Personer, som ere i den *) Landshöfdingarnes Femårs-Bérallelser om Landets oeconomiske ställning.