Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne.
Forfatter: B. Rothe
År: 1845
Forlag: Universitetsboghandler C.A. Reikels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 289
UDK: 338(489) Rot Gl. Del 2, 338(489) Rot Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000108
2den deel.
Danmark, Sverige og Norge.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
20
Det var dog egentlig forst fra 1816, at det prohibitive
System begyndte at gjore sig gjaldende. Naar Aarsværten gav
Haa- om en rüg Host, er der som oftest udkommen saadan
Bestemmelse om Tolden, at næsten al Tanke om at kunne im-
portere har maattet ophore. Naar da, saaledes som oftere er
hændt, Hosten er falden anderledes ud end man havde ventet,
er i Efteraaret atter sieet Nedsættelse af Tolden, men denne er
da som oftest kommen saa sildigt, at Indførslen ikke har kunnet
sice forinden Vintrens Begyndelse. Vel er ten Tid, hvori den
nedsatte Told skulde gjelde, oftere flere Gange forlænget, men
den Usikkerhed, som dette hele System har maattet fremkalde,
har gjort næsten enhver fornuftig Speculation umulig og har
kun bidraget til paa den ene Side at staffe Enkelte betydelige
Fordele, medens den paa den anden Side har tilforet Mange
ufortjente Tab. Efterat Toldtarr'fen af 1823 havde fastsat
Korntolden til den enorme Holde af 100 pCt. af Varernes
Værdi, androge de t 1828—30 forsamlede Stænder paa, at
denne Afgift maatte reguleres estersamme Princip er som i Eng-
land, Frankrig og flere Lande, nemlig saaledes, at den faldt
og steg efter en bestemt Scala, eftersom Sædepriserne vare
hore eller lave. Dette Princip, som Negjermgen i nogle Aar
tildeels adopterede, maatte vise sig i samme Grad stadeligere
for Sverige end for hine andre Lande, som Communicationerne
§ 60) er Bestemmelsen af Toldafgifterne i Almindelighed alene
overladt Stænderne kun med Undtagelse af Tolden af Korn, som
Kongen vilkaarligt kan sorhoie uden Stændernes Samtykke. Imid-
lertid er det efter den Indflydelse, som Folkereprcesentationen har
paa Kongens Beslutninger selv i Sager, hvor han ikke er directs
afhængig af den, sandsynligt, at Kongen ikke vilde have gjort en
saa udstrakt Anvendelse af Regeringsformens § 60 som fleet er,
dersom ikke Rigets Stænder gjentagende Gange havde directe an-
holdt derom.