Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne.

Forfatter: B. Rothe

År: 1845

Forlag: Universitetsboghandler C.A. Reikels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 289

UDK: 338(489) Rot Gl. Del 2, 338(489) Rot Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000108

2den deel.

Danmark, Sverige og Norge.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
20 Det var dog egentlig forst fra 1816, at det prohibitive System begyndte at gjore sig gjaldende. Naar Aarsværten gav Haa- om en rüg Host, er der som oftest udkommen saadan Bestemmelse om Tolden, at næsten al Tanke om at kunne im- portere har maattet ophore. Naar da, saaledes som oftere er hændt, Hosten er falden anderledes ud end man havde ventet, er i Efteraaret atter sieet Nedsættelse af Tolden, men denne er da som oftest kommen saa sildigt, at Indførslen ikke har kunnet sice forinden Vintrens Begyndelse. Vel er ten Tid, hvori den nedsatte Told skulde gjelde, oftere flere Gange forlænget, men den Usikkerhed, som dette hele System har maattet fremkalde, har gjort næsten enhver fornuftig Speculation umulig og har kun bidraget til paa den ene Side at staffe Enkelte betydelige Fordele, medens den paa den anden Side har tilforet Mange ufortjente Tab. Efterat Toldtarr'fen af 1823 havde fastsat Korntolden til den enorme Holde af 100 pCt. af Varernes Værdi, androge de t 1828—30 forsamlede Stænder paa, at denne Afgift maatte reguleres estersamme Princip er som i Eng- land, Frankrig og flere Lande, nemlig saaledes, at den faldt og steg efter en bestemt Scala, eftersom Sædepriserne vare hore eller lave. Dette Princip, som Negjermgen i nogle Aar tildeels adopterede, maatte vise sig i samme Grad stadeligere for Sverige end for hine andre Lande, som Communicationerne § 60) er Bestemmelsen af Toldafgifterne i Almindelighed alene overladt Stænderne kun med Undtagelse af Tolden af Korn, som Kongen vilkaarligt kan sorhoie uden Stændernes Samtykke. Imid- lertid er det efter den Indflydelse, som Folkereprcesentationen har paa Kongens Beslutninger selv i Sager, hvor han ikke er directs afhængig af den, sandsynligt, at Kongen ikke vilde have gjort en saa udstrakt Anvendelse af Regeringsformens § 60 som fleet er, dersom ikke Rigets Stænder gjentagende Gange havde directe an- holdt derom.