Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne.

26 Der er heller üke i de senere Aar anlagt noget nyt Schæferi af fir'nuldede Faar (cfr. Statsrådet Poppii berättelse om ull- culturen, Statstidningen 28de Mai 1844), medens flere as de ældre ere gaaede tilbage til Faar af mindre fun Race (south- down), ligesom det as den sidst citerede Beretning ogsaa sees, at selv den Embedsmand, som er ansat af Negjeringen til at gaae Schæfen'eierne tilhaande, synes at have vallet t sme An- skuelser om, hvilken Faarero.ee der maatte være at foretrække for Landet. Sverige behover ogsaa en ikke ubetydelig Tilførsel af fremmed Uld, og dog har man til Beskyttelse for den inden- landske Uldcultur bibeholdt en temmelig hor Told paa Uld*). Sverige er ikke istand til at forsyne sig selv med Produc- ter af Qvægavlen, og Jndforflen og Udforflen af de vigtigste af disse har i de seneste Aar, for hvilke haves Efterretninger, været folgende: 1839 1840 1841 1842 (Tdr. 3664 3757 4219 3953 Kjod: indfort < 1 313 237 239 701 sTdr. 40 6 13 12 — udfort L 20 98 r, 10 Flest indfort LÄ 10207 13220 9785 11064 — udfort — intet 50 875 373 Ost indfort — 11970 9452 . 15390 4240 — udfort — ‘218 65 15 22 Smsr indfort — 106191 87'298 80015 6 i 051 — udfort — 523 1271 1706 316 Talg indfort — ! 03:324 145590 125504 102679 *) Bed Tarifen as 2Lde October 1841 er Tolden af grov, jpdst og islandfl, Uld ansat til 2 s. pr. skålpund, men for finere Uld for- hoiet fra 2 D til 8 pr. D.