Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne.

53 de Vansteligheder, der uagtet alle de store Forbedringer, som unægtelr'gt ere foretagne i denne Retning, dog endnu besværlig- gjore den indre Communication i et stort Fastland, i ethvert Tilfælde gjore Samlingen af store Kulforraad og som en Folge deraf den Concentrering af den hele Industri, som synes at være absolut fornoden, naar den stal udvikle sig. overeensstem- mende med Tidens Fordringer og ikke gaae tilbage, t Meste Grad vanskelig. Forfatteren troer vel ikke at turde afgjore dette vigtige Sporgsmaal, men stal dog ikke lade ubemærket, at skjondt Sverige ikke synes at ete saadanne Steenkul, som med Fordeel kunne benyttes til Friskning af Jern, saa synes dog Værdien af det Brændmaten'al, som er nødvendigt til Fristm'ng af et vist Qvantum Rujern paa de Steder af Landet, som ligge ved Havet eller ved de store indre Vandcommunicationer, ikke at være storre, naar der anvendes Steenkul, end naar der bruges Trækul.*) Vel blive Omkostningerne til Anskaffelse af Maskiner til Driften med Steenkul langt storre end de, der udfordres til de Apparater, som sædvanligt benyttes, naar Friflm'ngen steer med Trækul, men i det ferste. Tilfælde bliver ogsaa Arbeivs- lonnen i Forhold til den producerede Mængde Jern ringere end i det sidste. Det her omhandlede Sporgsmaal bliver ogsaa særdeles vanskeligt derved, at dm almindelige Mening mellem Kjoberne af Jern endnu er ti! Fordeel for Smedejern, som er tilvirket ved Trækul, eg at de derfor allerede af den Grund cre tilbøjelige til at betale saadant høiere end det, søm er til- *) Ved Motala, der ligger ved Göthakanal inde i Landet mellem Dstersoen og Kattegattet koster en Tonde gode engelske Steenkul 1 Rbd. W (å Bco; til Fristning as eet ©fa Jern udfordres om- trent 2 Tdr., der altsaa koste 3 Rbd. 24 /?, som er omtrent den fa in me Priis, hvorfor de til Friflningen fornødne Trækul kunde haves.