Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne.

77 Antallet af Haandværkcre i Stcedcr og paa Landet i Sverige var folgende: 1832 1838 1842 Haandvccrkere i Byerne: Mestere 5963 5942 5905 Svende og Lærlinge 11699 12960 13119 Andre Næringsdrivende: i Byerne 6532 7886 8027 Haandvcerkerc paa Landet: Mestere 8775 10246 10658 Lærlinge 6971 7568 7849 Den svenske Bonde er i Reglen flittig og stræbsom lige- som han synes at have en vis Livlighed i sin Aands og sit Legems Bevægelser og en vis naturlig Dygtighed til indu- strielle Arbeider, forenet med en stor Udholdenhed og Noisom- hed, som gjore ham til en duelig Fassrikarbeider, og ikke a-ene bidrage væsentlig til at gjore Sverige til et Land, som synes at kunne blive særdeles vel stikket for Fabrikdrift, men ogsaa fremkalder en velgjorende industriel Virksomhed i Husene selv. Det er imidlertid naturligt, at Huusfliden i et stort og forskelligartet Land som Sverige maa være meget forfljellig t de forfkjellige Dele af Riget saavel med Hensyn til sin Ud- strækning som i sin Art. Den vigtigste Sysselsættelse for den er Tilvirkningen af vævede Varer, der er spredt næsten over hele Landet mellem alle Samfundsklasser og drives deels som Hoved- deels som Bmæring. Den har dog fornemmeligt sit Sæde i Nordlandene og i Elfsborgs Lehn. Paa det forste Sted er det især Lærredsvceveriet, som drives til en ofte for- bausende Fuldkommenhed, og det bedste nordlandste Lærred kan sættes t Llighed med det fineste hollandske. Regjcringen har