Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne.
Forfatter: B. Rothe
År: 1845
Forlag: Universitetsboghandler C.A. Reikels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 289
UDK: 338(489) Rot Gl. Del 2, 338(489) Rot Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000108
2den deel.
Danmark, Sverige og Norge.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
80
sten tvivlsomt, hvorvidt det vidtdrevne Smuglerie, som er frem-
kaldt deels ved disse Toldlove og deels ved Umuligheden af
uden uforholdsmæssigt store Udgifter ganfle at bevogte en Kyst-
strcekm'ng som Sveriges, og som har bragt Smuglerpræ-
mien for den her omhandlede Art af Varer ned til 12 å 15
pCt., virker skadeligere ved den moralste Fordærvelse, som det
udbreder, end gavnligt ved den Indflydelse, som det har paa at
modisicere de for Landets occonomiste Udvikling fordærvelige
Folger af en Udelukken af al fremmed Concurrence.
De. vigtigste af de fvenske Fabrikker saavel mcd Hensyn
til Arbejdernes Antal som Værdien as det tilvirkede Fabrikat
cre Klædefabrikkerne. De forarbejde for en stor Deel frem-
med Uld og tilvirke især grovt og middelfiint Klæde. I denne
Tilvirkning synes de i det Hele at staae paa et anseeligt Stand-
punkt. I Masiineri have de nogenlunde fulgt Udlandets Frem-
flridt og understottes heri af de i Landet værende Maskinfabrik-
ker, men desuagtet have de ikke naaet den Fuldkommenhed t
Udførelsen af hver enkelt Operation som flere af Udlandets
Fabrikker, og det fineste Klæde, som tilvirkes i dem, kan der-
for heller ikke sammenlignes med det, som udgaaer fra Udlan-
dets bedre Anlæg, ligesom den isolerede Beliggenhed, som Lan-
det har, ogsaa begynder for saavidt at yttre sin Indflydelse paa
denne Industri, som man paa Grund deraf bliver mindre istand
til at folge Modens Udvikling, der nu paa en hidtil næsten
ubekjendt Maade gjor sig gjeldende i Klædefabrikatr'onen. Ho-
vedsædet for den svenske Klædetr'lvirkm'ng er Norrkjobmg og
næst den er Stokholm den vigtigste Stad i denne Henseende,
men de Forhold, som i Almindelighed gjore en Hovedstad min-,
dre stikket til at være Fabrikstad, gjore sig nu ogsaa mere og
mere gjeldende her, og flere af de tidligere stokholmfle Fabrikker
ere forlagte andetsteds hen.