Danmarks industrielle Forhold
Betragtede nærmere med Hensyn til Spørgsmaalet om Afslutning af Told- og Handelsforeninger med Nabostaterne.

Forfatter: B. Rothe

År: 1845

Forlag: Universitetsboghandler C.A. Reikels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 289

UDK: 338(489) Rot Gl. Del 2, 338(489) Rot Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000108

2den deel.

Danmark, Sverige og Norge.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 312 Forrige Næste
80 sten tvivlsomt, hvorvidt det vidtdrevne Smuglerie, som er frem- kaldt deels ved disse Toldlove og deels ved Umuligheden af uden uforholdsmæssigt store Udgifter ganfle at bevogte en Kyst- strcekm'ng som Sveriges, og som har bragt Smuglerpræ- mien for den her omhandlede Art af Varer ned til 12 å 15 pCt., virker skadeligere ved den moralste Fordærvelse, som det udbreder, end gavnligt ved den Indflydelse, som det har paa at modisicere de for Landets occonomiste Udvikling fordærvelige Folger af en Udelukken af al fremmed Concurrence. De. vigtigste af de fvenske Fabrikker saavel mcd Hensyn til Arbejdernes Antal som Værdien as det tilvirkede Fabrikat cre Klædefabrikkerne. De forarbejde for en stor Deel frem- med Uld og tilvirke især grovt og middelfiint Klæde. I denne Tilvirkning synes de i det Hele at staae paa et anseeligt Stand- punkt. I Masiineri have de nogenlunde fulgt Udlandets Frem- flridt og understottes heri af de i Landet værende Maskinfabrik- ker, men desuagtet have de ikke naaet den Fuldkommenhed t Udførelsen af hver enkelt Operation som flere af Udlandets Fabrikker, og det fineste Klæde, som tilvirkes i dem, kan der- for heller ikke sammenlignes med det, som udgaaer fra Udlan- dets bedre Anlæg, ligesom den isolerede Beliggenhed, som Lan- det har, ogsaa begynder for saavidt at yttre sin Indflydelse paa denne Industri, som man paa Grund deraf bliver mindre istand til at folge Modens Udvikling, der nu paa en hidtil næsten ubekjendt Maade gjor sig gjeldende i Klædefabrikatr'onen. Ho- vedsædet for den svenske Klædetr'lvirkm'ng er Norrkjobmg og næst den er Stokholm den vigtigste Stad i denne Henseende, men de Forhold, som i Almindelighed gjore en Hovedstad min-, dre stikket til at være Fabrikstad, gjore sig nu ogsaa mere og mere gjeldende her, og flere af de tidligere stokholmfle Fabrikker ere forlagte andetsteds hen.