Husmandshjemmet
Praktisk Vejledning i den Kunst at danne et hyggeligt Hjem under smaa og tarvelige Forhold

58 Lidt om Sygepleje. Man maa ikke græde ved en Sygeseng, men altid vise et deltagende, mildt, alvorligt, men ogsaa tillids- fuldt og frejdigt Ansigt. Man maa ikke nægte en syg nogen Bpn, man paa nogen Maade kan opfylde. For- langer han noget, som er skadeligt, maa man hellere foreslaa noget, der er bedre. Man maa ikke lade en syg ligge længe alene; den syge føler sig hjælpeløs, og Tiden forekommer ham læn- gere, fordi han lider. Det er derfor bedst, at Værelset ikke er for langt borte, saa at man altid kan være i Nærheden og hpre, naar den syge kalder. Taaler han ikke at tale hpjt, etter man er npdt til at gaa saa langt bort, at man ikke kan hpre ham kalde, maa man helst forsyne ham med en Stok, hvormed han kan banke paa Væggen. Den, der er meget syg, bpr ikke trættes ved megen Tale eller unødvendige Bespg. Er Sygdommen livsfarlig og den syge spprger derom, bpr man ikke stjule det, men sige: „Ja, det er farligt, derfor bpr vi være forsigtige." Man maa aldrig tage Hensyn til sin egen Magelig- hed eller Velvære, fxlrend man fuldt ud har sprget for den syge, og altid svare venligt og taalmodigt paa alt, hvad han siger, selv om han er vausielig og undertiden urimelig. Kommer den syge sig, maa man med den yderste Forsigtighed værne ham mod Tilbagefald, bevare ham for Forkplelse og passe paa, at han ikke for tidlig an- strænger de svage Kræfter. Begynder Madlysten at ind- finde sig, maa han kun spise lidt ad Gangen med ikke for lange Mellemrum.