Hvad Var En Skinder
Nogle Bemærkninger

V ærværende lille Skrift er foranlediget ved Arkivassistent H. C. Roedes Artikel i 1 1 December-Heftet af »Tidsskrift for Industri« 1902 (S. 270 flg.) om Skindbereder- lavene i Kjøbenhavn. Strax da den fremkom, nedskrev jeg de efterfølgende Bemærk- ninger, som ogsaa slrax bleve satte til Optagelse i Januar-Heftet for i Aar af det nævnte Tidsskrift, men Pladshensyn have gjort, at de først fremkomme nu (Februar-Heftet). Som jeg all i min Artikel om Skomagerne i »Dania« (1901, S. 199) har gjort opmærk- som paa, findes der i Jærtegnsberetningerne fra Erik Plovpennings Grav i Ringsted en Meddelelse, hvori nogle Skindarbejdere spille en Rolle. En »Skindmager« er et af Vid- nerne til den syge Ystad-Skomagerdrengs mirakuløse Helbredelse. Texten i H. Olriks »Danske Helgeners Levned« (S. 390—91) er imidlertid kun en Oversættelse, men da Professor Olrik velvilligt har meddelt mig, al Skindmageren i den latinske Original- text kaldes »pdlifex«, er Konstellationen »sutor« og »pellifex« (Suder og Skinder), som kjendes fra Slesvigs gamle Stadsret, ogsaa tilstede her. Og jeg vil i denne Sammenhæng heller ikke lade uomtalt, al Artiklen »skinnari« i anden Udgave af Fritzners »Ordbog over det gamle norske Sprog« oplyser, al den samme Person i lo forskjellige Haand- skrifter afvexlende kaldes »skinnari« og »sutari« (Harald Haarderaades Saga, Morkin- skinna, Kra. 1867, S. 93; Flateyarbok, III, Kra. 1868, S. 417). Dette er dog maaske kun en Tilfældighed. Men ogsaa Skinderens og Suderens Haandværk kunne jo oprindeligt have været eet. Sikkert er det, at Skomagerne endog langt ned i Tiden selv beredte deres Skind. Da jeg ikke i »Tidsskrift for Industri« vilde besvære mine Bemærkninger med et udførligt Henvisningsapparat, medtog jeg dér kun det i saa Henseende absolut Nød- vendige. Hvad der herefter blev udeladt, findes nedenfor S. 15. Den 1. Marts 1903. C. NYROP.