Menneskets Legeme

FORDØJELSEN 93 Hos vilde Folkeslag, der bruger deres Tænder stærkt til at sønderrive og tygge halvkogt eller raa Føde, udvikles Kæberne stærkt og Munden faar let et dyrisk Præg, idet Læberne presses frem af de stærkt udviklede Kæber; Racer, som tilbereder Føden meget og und- gaar vanskelig tyggelige Føde- midler, faar efterhaanden i Tidernes Løb svagere og smallere Kæ- ber , saa at Tænderne til sidst fa ar Vanskelighed ved at finde Fig. 83. Skematisk Fremstilling af en Mælketand og af den blivende Tand, der skal erstatte den. Plads ved Siden af hinanden; Tandrækken bliver da uregelmæs- sig, idel nogle Tænder maa rykke tilbage indenfor de andre. Stærkest udviklet er denne Fejl i Nordamerikas Fristater, hvor det er almindelig Skik at trække 2 Kind- tænder ud i hver Kæbe for at de øv- rige kan faa Plads til at udvikle sig normalt og stille sig i én Linje. Det er derfor mere end tvivlsomt, om det vilde være et- virkeligt Gode for Men- neskeheden, om det, som nogle Ke- mikere mener, kunde lykkes at frem- stille Næringsmidlerne i saa sammen- trængt Form, at det vilde være til- strækkeligt at tage et Par smaa Piller Føde daglig; Tænderne og Kæberne vilde da blive sat helt ud af Arbejdet, og Følgerne heraf, Forkrøbling og Skrøbelighed af Tænder og Kæber vilde ikke lade længe vente paa sig. En Tand bestaar af Krone med 1) 2) Fig. 84. 1) Fortand set fra Siden, k Krone, r Rod (forst ). 2) samme Tand gennemskaaret paa langs, c Cement, d Dentin, e Emaille, h Hulen, hvor Tandkimen har ligget (forst). Tyggeflade, af Tandhals og Rod; Roden er skjult i en Grube i Kæbebenet (Tandgrube eller Alveol); inde i Tanden findes en Hule, som naar helt ned i Roden og ved dennes Spids ender med en lille Aabning. Tandhulen er fyldt med en blød Masse, Tandkim eller Tandpulpa, et blødt Bindevæv, som indeholder særdeles mange Kar og Nerver og som gennem Aabninger paa Rodens eller Røddernes Spids staar i Forbindelse med Kæbernes Kar og Nerver.