Menneskets Legeme
Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON
År: 1901
Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 372
UDK: 612
ERNÆRING OG STOFSKIFTE
AF
DR. MED. F. LEVISON
MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER
AF
LÆGE VILH. JENSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FORDØJELSEN
105
Under almindelige Forhold varer hele Fordøjelsen fra 15—36
Timer, idet Føden er 2—5 Timer i Mavesækken, 3—12 i Tynd-
tarmen og 12 — 24 i Tyktarmen. De ufordøjelige Dele af Føden,
som ikke kan opsuges og anvendes af Legemet, skydes efter denne
Tids Forløb ud gennem Endetarmsaabningen.
Det er gentagne Gange omtalt, at saavel Mavesækken som Tar-
mene og de øvrige Underlivsorganer, Lever, Milt o. s. v., er be-
klædte med en serøs Hinde, Bughinden, der ogsaa beklæder den
indre Flade af Underlivsvæggen og som danner en lukket Sæk, der
indeholder nogle faa Draaber af en slimet Vædske, ved hvilken Un-
derlivsorganernes Bevægelighed lettes.
Det er ret vanskeligt at give en Forestilling om alle de For-
længelser og Folder som Bughinden danner, idet den følger Under-
livsorganernes Overflade og slaar sig over fra det ene til det andet;
lettest kan man danne sig en Forestilling herom ved at tænke sig
Underlivshulen tom og indvendig beklædt med en tynd elastisk
Hinde, der kunde lade sig strække meget stærkt, og som over alt
hæftede saa stærkt til Væggen, at den kun med Vanskelighed lod
sig skille fra denne. Naar man nu forestiller sig, at alle Undei’livs-
organerne oprindelig laa bag denne Hinde, mellem den og Hvirvel-
søjlen, og at de efterhaanden voksede fremad, idet de pressede den
elastiske Hinde foran sig, saa vilde der altsaa fremkomme de For-
hold, som ovenfor er antydede, nemlig for det første, at den elastiske
Hinde helt vilde overtrække disse Organer, og for det andet, at den
vilde holde fast ved Hvirvelsøjlen og altsaa danne dobbeltvæggede
Fortsættelser, der forbandt Underlivsorganerne, som Maven, Tarmen
o. s. v., med Hvirvelsøjlen og ligesom hæftede dem til denne. Den
største af alle Bughindens Folder og Fortsættelser er det saakaldte
Oment, der ligger som et Forklæde for Mavesækkens Forflade dæk-
kende ned over største Delen af Tarmene.
Bughinden kan ligesom Lungesækken og Hjerteposen blive Sædet
for alvorlige Betændelser, ved hvilke der kan samles serøs Vædske
eller Materie i dens Hulhed; disse Betændelser er særdeles farlige
og kan ofte føre til Døden, særlig naar Betændelsen optræder
pludseligt og voldsomt og angriber hele Bughulens serøse Beklæd-
ning. I mange Tilfælde forhindres den stærke Udbredelse af Be-
tændelsen derved, at nogle Tarme loddes fast til Bugvæggen og
ligesom afgrænser det betændte Sted, saa at Sygdommen ikke breder
sig videre.
Ogsaa rent serøse Ansamlinger kan dannes i Bughindens Hulhed,
naar Sygdomsaarsagen ikke er Betændelse men forhøjet Tryk paa
Blodet i Underlivets Blodkar og Vanskeligheder ved Kredsløbet, saa-
ledes som man navnlig finder ved Sygdomme i Leveren. Blodet
fra Underlivsorganerne, Mave, Tarm, Milt o. s. v., gaar nemlig ikke
lige til Hjertet, men samles i Portaaren, der gaar til Leveren og
her paa ny opløses i et meget fint Haarkarnet inde i Levervævet.
Naar Trykket i Leverens Haarkar forøges ved sygelige Forandringer
Levi son: Menneskets Legeme-