Menneskets Legeme

FORDØJELSEN 107 Som oftest giver denne lille Operation dog kun en forbigaaende Lindring; naar man ikke kan hæve den egentlige Aarsag til Syg- dommen, dannes Vædsken ret hurtigt paa ny. Ogsaa ved Sygdomme i selve Bughinden, navnlig ved Kræft og Tuberkulose, kan Vattersot opstaa; ganske forskellig her fra er de Vædskeansamlinger, som findes ved Æggestoksvulster hos Kvinder; her ligger Vædsken ikke frit i Bughulen, men er indesluttet i sæk- lignende Hulrum, hvis Vægge undertiden kan være saa tynde, at det kan være svært nok at kende de 2 Lidelser fra hinanden FØDENS KEMISKE BEHANDLING I FORDØJELSES- KANALEN. Hele Fordøjelseskanalen kan betragtes som en Indkrængning fra Legemets Overflade, og man faar et godt Billede af de virkelige For- hold ved at tænke paa en Handske, hvis ene Finger er krængel ind. Medens Hudens Overflade er tør og dækket af de hornagtige Overhudsceller, forvandles den, hvor den siaar sig om for at danne Beklædningen af Fordøjelseskanalen, og bliver blødere, fugtigere og mere rødfarvet, idet Blodet lettere skinner igennem. Fugtigheden skyldes dels selve Epitelovertrækket, dels de talrige Kirtler, som findes over alt i Fordøjelseskanalen og som blander deres Sekret (Afsondring) med den Vædske, som udsvedes af Epitellaget. Da Epitelcellerne saaledes bestandig er badede i Vædske, holder de sig bløde og afstødes ret hurtigt, saa at der i Almindelighed kun findes et enkelt Lag Epitelceller paa Slimhindens Överilade. Ved Hjælp af Kirtlernes Afsondring omdannes Fødemidlerne paa forskellig Maade i Fordøjelseskanalen, og skønt disse Kirtlers Af- sondring er forskellig i kemisk Henseende, er de dog alle byggede paa temmelig ens Maade, saa at de alle kan henføres under nogle faa Hovedformer, som derfor her skal omtales, inden vi gaar over til Beskrivelsen af Kirtlerne i de enkelte Afsnit af Fordøjelses- kanalen. Alle Kirtlerne er dannede ved Indkrængning fra den Slimhinde, i hvilken de findes, og er beklædt med lignende Epitelceller som dem, der danner Slimhindens Overtræk. Den simpleste Form af Kirtler kaldes Rørkirtler og bestaar af et simpelt eller svagt grenet Bør, der har samme Tykkelse i hele sin Længde; mere sammensatte er de drueformede Kirtler, der er noget opsvulmede ved den blinde Ende og som oftest langt stærkere forgrenede end de rørformede Kirtler. Naar de drueformede Kirtler naar deres' fulde Udvikling, deler Kirtelgangene sig mange Gange og Kirtlen kan faa en ret slaaende Lighed med en Drueklase.