Menneskets Legeme
Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON
År: 1901
Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 372
UDK: 612
ERNÆRING OG STOFSKIFTE
AF
DR. MED. F. LEVISON
MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER
AF
LÆGE VILH. JENSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
139
______________ _________
NYRERNE OG URINEN
_______ _______
Urinledere fælles Beholder med
Fig. 113. Gennemsnit af en Nyre.
Ct Barksubstansen, M Marvsubstansen,
Py Pyramiderne, U Urinlederen, P Nyre-
bækkenet, RA Nyrearterien.
Lændehvirvler, dog saaJedes at den højre Nyre ligger lidt lavere
end venstre.
Nyrens Længde er c. 4 Tommer, dens Bredde c. 2 Tommer og
dens Tykkelse c. 1 Tomme; den har Form som en Bønne og vender
den konkave (indbuede) Rand ind mod Hvirvelsøjlen, medens den
konvekse (udhvælvede) Flade vender bort fra denne. Fra den
indad vendende konkave Rand af Nyren udgaar et hindeagtigt Rør
— Urinlederen; opad ved Nyren udbreder denne sig til en større
Hulhed — Nyrebækkenet, der staar i umiddelbar Forbindelse med
Nyren; selve Urinlederen har omtrent Tykkelse som en Gaasefjer,
den strækker sig paa hver Side fra Nyren skraat nedad og fortil
og munder ind i en for begge
muskuløse Vægge — Urinblæren
—, der ligger nede i Bækkenet
tæt bag Isbenet.
Tæt ved det Sted, hvor Urin-
lederen afgaar fra Nyren, trænger
det arterielle Blod ind i den gen-
nem en kort, men meget tyk Gren
fra Aorta; denne kaldes Nyrearte-
rien, ligesom det venøse Blod gen-
nem Nyrevenen føres tilbage til
den nederste Hulvene.
Nyren er sædvanlig omgivet
af en Del Fedtvæv; under dette
findes en fast, men temmelig tynd
fibrøs Hinde, der beklæder det
egentlige Nyrevæv og hæfter tem-
melig fast til dette; den kan dog
trækkes af uden at beskadige
Nyrevævet synderligt.
Lægger man et Snit paa langs
gennem en Nyre, ser man straks,
at Nyrevævet bestaar af to skarpt
adskilte Lag: Barksubstansen og
Marvsubstansen. Barksubstansen ______ ___ _________
Bræmme langs Nyrens Overflade og sender desuden Udløbere ind i
Marvsubstansen, fra hvilken den adskiller sig ved at have en mørke-
rød Farve, medens Marvsubstansen er lysere, gullig-rød. Barksub-
stansen er ogsaa noget fastere, mere kødagtig at føle paa.
Marvsubstansen bestaar af 10—12 saakaldte Pyramider, O: kegle-
formede, stribede lysere Legemer, der vender den brede Ende op
mod Barksubstansen, medens Spidsen rager frit ind i et hult Rum
paa den konkave Side af Nyren, hvis Væg dannes af Urinlederens
øverste udvidede Del — Nyrebækkenet —; hver Pyramidespids om-
fattes af en lille Afdeling af Nyrebækkenet, der slutter om den om-
trent som en Handskefinger om Fingeren.
danner en sammenhængende