Menneskets Legeme

Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON

År: 1901

Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 372

UDK: 612

ERNÆRING OG STOFSKIFTE

AF

DR. MED. F. LEVISON

MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER

AF

LÆGE VILH. JENSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
139 ______________ _________ NYRERNE OG URINEN _______ _______ Urinledere fælles Beholder med Fig. 113. Gennemsnit af en Nyre. Ct Barksubstansen, M Marvsubstansen, Py Pyramiderne, U Urinlederen, P Nyre- bækkenet, RA Nyrearterien. Lændehvirvler, dog saaJedes at den højre Nyre ligger lidt lavere end venstre. Nyrens Længde er c. 4 Tommer, dens Bredde c. 2 Tommer og dens Tykkelse c. 1 Tomme; den har Form som en Bønne og vender den konkave (indbuede) Rand ind mod Hvirvelsøjlen, medens den konvekse (udhvælvede) Flade vender bort fra denne. Fra den indad vendende konkave Rand af Nyren udgaar et hindeagtigt Rør — Urinlederen; opad ved Nyren udbreder denne sig til en større Hulhed — Nyrebækkenet, der staar i umiddelbar Forbindelse med Nyren; selve Urinlederen har omtrent Tykkelse som en Gaasefjer, den strækker sig paa hver Side fra Nyren skraat nedad og fortil og munder ind i en for begge muskuløse Vægge — Urinblæren —, der ligger nede i Bækkenet tæt bag Isbenet. Tæt ved det Sted, hvor Urin- lederen afgaar fra Nyren, trænger det arterielle Blod ind i den gen- nem en kort, men meget tyk Gren fra Aorta; denne kaldes Nyrearte- rien, ligesom det venøse Blod gen- nem Nyrevenen føres tilbage til den nederste Hulvene. Nyren er sædvanlig omgivet af en Del Fedtvæv; under dette findes en fast, men temmelig tynd fibrøs Hinde, der beklæder det egentlige Nyrevæv og hæfter tem- melig fast til dette; den kan dog trækkes af uden at beskadige Nyrevævet synderligt. Lægger man et Snit paa langs gennem en Nyre, ser man straks, at Nyrevævet bestaar af to skarpt adskilte Lag: Barksubstansen og Marvsubstansen. Barksubstansen ______ ___ _________ Bræmme langs Nyrens Overflade og sender desuden Udløbere ind i Marvsubstansen, fra hvilken den adskiller sig ved at have en mørke- rød Farve, medens Marvsubstansen er lysere, gullig-rød. Barksub- stansen er ogsaa noget fastere, mere kødagtig at føle paa. Marvsubstansen bestaar af 10—12 saakaldte Pyramider, O: kegle- formede, stribede lysere Legemer, der vender den brede Ende op mod Barksubstansen, medens Spidsen rager frit ind i et hult Rum paa den konkave Side af Nyren, hvis Væg dannes af Urinlederens øverste udvidede Del — Nyrebækkenet —; hver Pyramidespids om- fattes af en lille Afdeling af Nyrebækkenet, der slutter om den om- trent som en Handskefinger om Fingeren. danner en sammenhængende