Menneskets Legeme
Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON
År: 1901
Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 372
UDK: 612
ERNÆRING OG STOFSKIFTE
AF
DR. MED. F. LEVISON
MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER
AF
LÆGE VILH. JENSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
NYRERNE OG URINEN 147
billede, som i mange Henseender ligner Podagra; hos disse Dyr
dannes Urinsyren altsaa ved Iltning af alle Æggehvidestofferne, og
ved at fodre Fugle med store Mængder Kød og andre Æggehvide-
stoffer kan man derfor forøge deres Urinsyreudskillelse meget be
tydeligt.
Hos Pattedyrene og Mennesket er Forholdet ikke saa simpelt;
hos dem omdannes Æggehvidestofferne ved Iltningen i Legemet ikke
til Urinsyre, men til Urinstof, og naar et Menneske fortærer en
dobbelt saa stor Mængde Æggehvidestof som sædvanlig, kan han vel
forøge sin Urinstofudskillelse meget stærkt, men hans Urinsyre-
udskillelse paavirkes ikke meget deraf. Man har derimod fundet,
at en særegen Gruppe af Æggehvidestoffer, som navnlig forekommer
i Cellernes Kærner og som derfor kaldes Nukleiner (af det latinske
Ord Nucleus, en Kærne) hos Pattedyrene afgiver det Stof, af hvilket
Urinsyren dannes. Nukleinerne adskiller sig fra de almindelige
Æggehvidestoffer ved at indeholde Fosfor i ret betydelig Mængde;
da de navnlig findes i Cellekærnerne, kan de lettest fremstilles rent
af saadanne Organer, der indeholder mange kærneholdige Celler,
saaledes som det er Tilfældet med mange Kirtler, f. Eks. Milten o<*
Brisselen.
Ligesom for Urinstoffets Vedkommende gælder det ogsaa for
Urinsyren, at den udskilles, selv om Individet ikke nyder de Stoffer,
der i Legemet kan omsættes til Urinsyre, ja selv i absolut Faste;
delte maa altsaa bero paa, at Legemets egne Bestanddele iltes, og
efter nyere Undersøgelser synes det at være de hvide Blodlegemer’
der jo er kærneholdige Celler, der afgiver Materialet til den Urinsyre-
mængde, som udskilles selv om Individet i flere Dage aldeles intet
har nydt. Man har tidligere antaget, at Podagra var en Sygdom,
som kun optraadte hos Fraadsere og Drankere, dette er imidlertid
ganske falsk; man ser ikke sjælden Podagrapatienter blandt fattige
og slet nærede Mennesker, og som et særligt slaaende Bevis paa, at
Podagraen ikke er bunden til Vellevnet, kan nævnes, at Suitekunst-
neren Cetti fik et stærkt Podagraanfald paa den 26de Dag af en
Sultekur, som han havde underkastet sig for at vise, hvor længe et
Menneske kunde undvære Føde. Imidlertid kan det ikke nægtes, at
Sygdommen forværres ved overdi'even rigelig Ernæring og ved at
drikke megen Vin eller andre Spirituosa.
I Urinen findes endnu en Del kvælstofholdige Stoffer som Kre-
atinin, Hippursyre etc., men deres Mængde er temmelig ringe
deres Betydning for Organismen ikke væsenlig.
Urinen indeholder nogle Farvestofler, væsenlig af gulrød Farve,
af Salte findes navnlig Kogsalt og fosforsure Salle, især Forbindelser
af Fosforsyre med Natron og Kali.
Saa længe Urinen har sin normale sure Reaktion, holdes disse
Salte i Opløsning, men naar Urin staar hen i nogen Tid, kommer
den i Gæring og bliver da alkalisk; ved denne Gæring omdannes
Urinstoflet til kulsur Ammoniak, og det er denne Forbindelse, som