Menneskets Legeme

Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON

År: 1901

Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 372

UDK: 612

ERNÆRING OG STOFSKIFTE

AF

DR. MED. F. LEVISON

MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER

AF

LÆGE VILH. JENSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
 NYRERNE OG URINEN 147 billede, som i mange Henseender ligner Podagra; hos disse Dyr dannes Urinsyren altsaa ved Iltning af alle Æggehvidestofferne, og ved at fodre Fugle med store Mængder Kød og andre Æggehvide- stoffer kan man derfor forøge deres Urinsyreudskillelse meget be tydeligt. Hos Pattedyrene og Mennesket er Forholdet ikke saa simpelt; hos dem omdannes Æggehvidestofferne ved Iltningen i Legemet ikke til Urinsyre, men til Urinstof, og naar et Menneske fortærer en dobbelt saa stor Mængde Æggehvidestof som sædvanlig, kan han vel forøge sin Urinstofudskillelse meget stærkt, men hans Urinsyre- udskillelse paavirkes ikke meget deraf. Man har derimod fundet, at en særegen Gruppe af Æggehvidestoffer, som navnlig forekommer i Cellernes Kærner og som derfor kaldes Nukleiner (af det latinske Ord Nucleus, en Kærne) hos Pattedyrene afgiver det Stof, af hvilket Urinsyren dannes. Nukleinerne adskiller sig fra de almindelige Æggehvidestoffer ved at indeholde Fosfor i ret betydelig Mængde; da de navnlig findes i Cellekærnerne, kan de lettest fremstilles rent af saadanne Organer, der indeholder mange kærneholdige Celler, saaledes som det er Tilfældet med mange Kirtler, f. Eks. Milten o<* Brisselen. Ligesom for Urinstoffets Vedkommende gælder det ogsaa for Urinsyren, at den udskilles, selv om Individet ikke nyder de Stoffer, der i Legemet kan omsættes til Urinsyre, ja selv i absolut Faste; delte maa altsaa bero paa, at Legemets egne Bestanddele iltes, og efter nyere Undersøgelser synes det at være de hvide Blodlegemer’ der jo er kærneholdige Celler, der afgiver Materialet til den Urinsyre- mængde, som udskilles selv om Individet i flere Dage aldeles intet har nydt. Man har tidligere antaget, at Podagra var en Sygdom, som kun optraadte hos Fraadsere og Drankere, dette er imidlertid ganske falsk; man ser ikke sjælden Podagrapatienter blandt fattige og slet nærede Mennesker, og som et særligt slaaende Bevis paa, at Podagraen ikke er bunden til Vellevnet, kan nævnes, at Suitekunst- neren Cetti fik et stærkt Podagraanfald paa den 26de Dag af en Sultekur, som han havde underkastet sig for at vise, hvor længe et Menneske kunde undvære Føde. Imidlertid kan det ikke nægtes, at Sygdommen forværres ved overdi'even rigelig Ernæring og ved at drikke megen Vin eller andre Spirituosa. I Urinen findes endnu en Del kvælstofholdige Stoffer som Kre- atinin, Hippursyre etc., men deres Mængde er temmelig ringe deres Betydning for Organismen ikke væsenlig. Urinen indeholder nogle Farvestofler, væsenlig af gulrød Farve, af Salte findes navnlig Kogsalt og fosforsure Salle, især Forbindelser af Fosforsyre med Natron og Kali. Saa længe Urinen har sin normale sure Reaktion, holdes disse Salte i Opløsning, men naar Urin staar hen i nogen Tid, kommer den i Gæring og bliver da alkalisk; ved denne Gæring omdannes Urinstoflet til kulsur Ammoniak, og det er denne Forbindelse, som