Menneskets Legeme

 146 MENNESKETS L2GEME Fig. 121. Bund- fald af urinsurt Natron. Urinsyren, og denne bliver da fri. Medens de urinsure Salte er nogenlunde let opløselige i Vand, er den fri Urinsyre saa tungt op- løselig, at 1 Del Urinsyre kræver 10,000 Dele koldt Vand til at op- løses, og skønt Urinsyreudskillelsen ikke er meget betydelig, omtrent 0,5—0,7 Gram i Døgnet, kan Urinen dog ikke holde saa meget fri Urinsyre opløst, og denne fældes da ud i Krystaller, der ofte kan have en betydelig Størrelse og vise meget spidse og skarpe Takker; i mange Tilfælde kan saadanne Urin- syrekrystaller sammenhobes til Rosetter og Krystal- hobe, der er saa store, at man kan se dem med blotte Øjne. Hvis denne Udfældning først finder Sted efter at Urinen er udtomt, kan den jo være temme- lig ligegyldig, men hyppigst gaar Udfældningen for sig i Blæren, i Nyrebækkenet eller i selve Nyrens Urinkanaler, og de skarpkantede Urinsyrekrystaller kan her give Anledning til Irritation af Urinvejene, der røber sig ved Smerter, Vandtrængsel, Skæren ved Vandladningen og mange andre Symptomer; endnu alvorligere bliver Sagen, naar Krystallerne hober sig sammen og danner større Klumper, som efter deres Størrelse betegnes som Urinsand, Grus eller Sten; saadanne Sten kan dannes enten i Nyren eller Blæren og kan blive saa store, at de kun kan fjernes ved Operation. Der findes endnu en Sygdom, saa kaldes Podagra, ved hvil- ken Urinsyren spiller en stor Rolle, idet denne Sygdoms væ- senligste Symptomer er Aflej- ring af urinsure Salte i Led- denes Brusk og Baand, i Binde- væv og i Huden; disse Salte kan paa de nævnte Steder danne virkelige Knuder, der endog i meget svære Tilfælde kan aabne sig og udtømme hvide kridtagtige Masser, som man har sammenlignet med Kridt eller Kalk. Man hører Urinsyregigten eller som den og- Fig. 122. Gennemsnit af en Blæresten der bestaar af en Kærne af Urinsyre om- given af oksalsurt Kalk, yderst findes en lagdelt Ring af Urinsyre. derfor ofte sige, at i Podagra dannes der Kalk i Leddene, men undersøger man kemisk de i Vævene aflejrede Masser, viser det sig, at de altid bestaar af urinsurt Natron og aldrig inde- holder Kalk. Hos Fugle og Krybdyr indeholder Urinen ikke Urinstof, men kun Urinsyre, og disse Dyr er derfor ogsaa meget tilbøjelige til at lide af Aflejringer af urinsure Salte, hvorved der fremkaldes et Sygdoms-