Menneskets Legeme
Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON
År: 1901
Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 372
UDK: 612
ERNÆRING OG STOFSKIFTE
AF
DR. MED. F. LEVISON
MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER
AF
LÆGE VILH. JENSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
NYRERNE OC URINEN 145
saa at Legemet kan miste 50—100 Gram Sukker i Døgnet; dels ved
dette betydelige Stoftab og dels derved, at Nyrerne lider ved det
uvante store Arbejde og bliver syge, bliver Sukkersygen en meget
alvorlig Sygdom.
Ogsaa Æggehvide kan i Sygdomme udskilles med Urinen, enten
fordi Nyrerne og særlig de Malpighiske Legemer er angrebne eller
fordi Blodtrykket i Nyrerne stiger meget højt, saaledes som man
især ser det ved Klappefejl i Hjertet.
Af Urinens normale Bestanddele er Urinstoffet til Stede i størst
Mængde; det udskilles i en daglig Mængde af c. 30 Gram = 6 Kvint;
Urinstoffet er en kvælstofholdig Forbindelse, der ligesom Æggehvide
indeholder Ilt, Brint, Kulstof og Kvælstof (se »Populær Kemi«
S. 194). Det dannes ogsaa af Æggehvidestofferne i Legemet ved
Iltning i Stofskiftet, og man kan derfor let forøge den udskilte Urin-
stofmængde endog til det dobbelte ved at tilføre Legemet rigelig
Æggehvidestoffer som Kød, Fisk, Æg, Ost eller lignende. Ved Sult
synker Urinstofudskillelsen stærkt; men selv ved absolut Faste fort-
sat i længere Tid kan man dog ikke faa Urinstofudskillelsen til helt
at høre op. Dette beror paa, at Legemet i Musklerne, i Blodet
o. s. v. selv indeholder Æggehvidestoffer og at enhver Virksomhed
af Nerver og Muskler, ja endog blot Hjertets Sammentrækninger og
Aandedrættet nødvendiggør Iltningen af Ægge-
hvidestoffer, som da gennem forskellige Over-
gangstrin til sidst giver Urinstof.
Urinstoffet er meget let opløseligt i Vand
og findes derfor i Urinen altid i Opløsning.
Mindre let opløselig er en anden af Uri-
nens kvælstofholdige Bestanddele — Urin-
syren (se »Populær Kemi« S. 194).
I Urinen forekommer Urinsyre mest i Forbindelse med Natron
som urinsurt Natron; ogsaa dette Salt er kun til en vis Grad op-
løseligt i Vand og særlig er det tilbøjelig til at udfældes i Kulde og
af en sur Vædske.
Naar Urinen derfor indeholder rigeligt af Urinsyre og samtidig
ogsaa den udskilte Fosforsyres Mængde er forøget, saaledes som
man f. Eks. jævnlig ser hos Feberpatienter, vil Urinen let ved Hen-
stand udskille et gulrødt, pulverformet Bundfald, der bestaar af urin-
surt Natron, der har medtaget en Del af Urinens Farvestoffer; denne
Udfældning medfører ikke nogen væsenlig Ulæmpe, og hører op af
sig selv, naar Urinen atter udskilles i større Mængder, saa at de
urinsure Saltes Procentforhold bliver noget ringere.
Af langt større Betydning er det, naar de urinsure Salte spaltes,
saa at der dannes fri Urinsyre. Dette sker ret hyppigt; Urinsyren
er nemlig en meget svag Syre, der let uddrives af sine Forbindelser
af andre stærkere Syrer; naar Urinen indeholder mere Fosforsyre
end normalt, vil Fosforsyren derfor bemægtige sig de alkaliske
Stoffer, Natron og Kali, som hidtil har væi’et i Forbindelse med
Fig. 120. Urinsyre i for-
skellige Krystalformer.