Menneskets Legeme

Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON

År: 1901

Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 372

UDK: 612

ERNÆRING OG STOFSKIFTE

AF

DR. MED. F. LEVISON

MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER

AF

LÆGE VILH. JENSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
 NYRERNE OC URINEN 145 saa at Legemet kan miste 50—100 Gram Sukker i Døgnet; dels ved dette betydelige Stoftab og dels derved, at Nyrerne lider ved det uvante store Arbejde og bliver syge, bliver Sukkersygen en meget alvorlig Sygdom. Ogsaa Æggehvide kan i Sygdomme udskilles med Urinen, enten fordi Nyrerne og særlig de Malpighiske Legemer er angrebne eller fordi Blodtrykket i Nyrerne stiger meget højt, saaledes som man især ser det ved Klappefejl i Hjertet. Af Urinens normale Bestanddele er Urinstoffet til Stede i størst Mængde; det udskilles i en daglig Mængde af c. 30 Gram = 6 Kvint; Urinstoffet er en kvælstofholdig Forbindelse, der ligesom Æggehvide indeholder Ilt, Brint, Kulstof og Kvælstof (se »Populær Kemi« S. 194). Det dannes ogsaa af Æggehvidestofferne i Legemet ved Iltning i Stofskiftet, og man kan derfor let forøge den udskilte Urin- stofmængde endog til det dobbelte ved at tilføre Legemet rigelig Æggehvidestoffer som Kød, Fisk, Æg, Ost eller lignende. Ved Sult synker Urinstofudskillelsen stærkt; men selv ved absolut Faste fort- sat i længere Tid kan man dog ikke faa Urinstofudskillelsen til helt at høre op. Dette beror paa, at Legemet i Musklerne, i Blodet o. s. v. selv indeholder Æggehvidestoffer og at enhver Virksomhed af Nerver og Muskler, ja endog blot Hjertets Sammentrækninger og Aandedrættet nødvendiggør Iltningen af Ægge- hvidestoffer, som da gennem forskellige Over- gangstrin til sidst giver Urinstof. Urinstoffet er meget let opløseligt i Vand og findes derfor i Urinen altid i Opløsning. Mindre let opløselig er en anden af Uri- nens kvælstofholdige Bestanddele — Urin- syren (se »Populær Kemi« S. 194). I Urinen forekommer Urinsyre mest i Forbindelse med Natron som urinsurt Natron; ogsaa dette Salt er kun til en vis Grad op- løseligt i Vand og særlig er det tilbøjelig til at udfældes i Kulde og af en sur Vædske. Naar Urinen derfor indeholder rigeligt af Urinsyre og samtidig ogsaa den udskilte Fosforsyres Mængde er forøget, saaledes som man f. Eks. jævnlig ser hos Feberpatienter, vil Urinen let ved Hen- stand udskille et gulrødt, pulverformet Bundfald, der bestaar af urin- surt Natron, der har medtaget en Del af Urinens Farvestoffer; denne Udfældning medfører ikke nogen væsenlig Ulæmpe, og hører op af sig selv, naar Urinen atter udskilles i større Mængder, saa at de urinsure Saltes Procentforhold bliver noget ringere. Af langt større Betydning er det, naar de urinsure Salte spaltes, saa at der dannes fri Urinsyre. Dette sker ret hyppigt; Urinsyren er nemlig en meget svag Syre, der let uddrives af sine Forbindelser af andre stærkere Syrer; naar Urinen indeholder mere Fosforsyre end normalt, vil Fosforsyren derfor bemægtige sig de alkaliske Stoffer, Natron og Kali, som hidtil har væi’et i Forbindelse med Fig. 120. Urinsyre i for- skellige Krystalformer.