Menneskets Legeme

Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON

År: 1901

Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 372

UDK: 612

ERNÆRING OG STOFSKIFTE

AF

DR. MED. F. LEVISON

MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER

AF

LÆGE VILH. JENSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
144 MENNESKETS LEGEME alle Hudens smaa Arterier trækker sig da meget stærkt sammen, saa at en meget ringe Blodmængde findes i Huden, Blodet maa da samle sig i Legemets indre Arterier og Blodtrykket stige’ følgelig. Urinafsondringen formindskes, naar Blodet kun indelolder lidt Vand, altsaa naar Individet tørster eller afgiver store Mængder Vand paa anden Maade; naar Legemets Overflade opvarrres stærkt, afgives en rigelig Mængde Vand gennem Svedkirtlerne, o* desuden udvider Hudens smaa Blodkar sig og bliver stærkt fyldte ned Blod; Huden bliver da rød, svulmende og fugtig, medens Blodtrykket i Aorta synker og Urinafsondringen formindskes. Blodets Vædskemængde kan ogsaa forringes ved stærk Diarrhoe, og i Sygdomme, der særlig giver Anledning til saadame stærke Tarmudtømmelser, som Kolera, kan man se Urinudtømmdsen blive særdeles ringe og næsten helt ophøre. Nyrernes Afsondring staar ogsaa under Paavirkning af Nerve- systemet, og stærke Sindsbevægelser, særlig Angst, forøgel Nyrernes Virksomhed meget; det er en bekendt Erfaring, at Ryttere, umiddel- bart før et Indhug paa Fjenden, føler en meget stærk Trang til at komme af Hesten for at udtømme deres Blære; nervøse Anfald af Hysteri eller Epilepsi (Ligfald) efterfølges ofte af Udtømmelse af en meget betydelig Mængde bleg, vandklar Urin. I Sygdomme kan Urinens Farve og hele Udseende forandres stærkt; ved Gulsot bliver den mørkebrun som mørkt 01 og har i Overfladen et grønligt Skær; dette beror paa, at i denne Sygdom Galden ikke paa sædvanlig Maade udtømmes i Tarmkanalen, men opsuges i Blodet, og dens Farvestoffer udskilles da gennem Urinen ligesom de ogsaa aflejres i Huden og Legemets forskellige Væv og giver dhse en gul Farve. En mørk brunlig eller mørkerød Farve af Urinen kan skyldes Blod, som kan findes i Urinen ved Sygdomme i Nyrerne eller Blæren, men den kan ogsaa hidrøre fra Farvestoffer, der er indført i Legemet med Føden eller med Lægemidler; Rabarber meddeler saa- ledes Urinen en smuk rød Farve Urinen har en ejendommelig Lugt, men denne paavirkes meget let af Fødemidlerne; almindelig bekendt er saaledes den stærke Lugt, som Asparges meddeler Urinen; naar man giver Terpentinolie som Lægemiddel, faar Urinen en Lugt, der minder om Violer o. s. v. Urinens væsenligste Bestanddele er Vand; af 1000 Dele Urin er 957 Dele Vand, Resten er Stoffer, der er opløst i Vandet, nemlig Urinstof 24 pro Mille, Urinsyre 4 pro Mille; fosforsure, kulsure, saltsure Forbindelser med Natron, Kali, Magnesia og Kalk c. 9 pro Mille; desuden findes endnu en Del organiske Stoffer af for- skellig Art i Urinen i en Mængde af c. 6 pro Mille. En ringe Mængde Sukker findes altid i Urinen; i normal Urin er Sukkermængden dog saa ringe, at man ikke kan paavise Sukkeret ved de sædvanlige Undersøgelsesmaader. I den Sygdom, som man kalder Sukkersyge (Diabetes) forøges Sukkerudskillelsen meget stærkt,