Menneskets Legeme
Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON
År: 1901
Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 372
UDK: 612
ERNÆRING OG STOFSKIFTE
AF
DR. MED. F. LEVISON
MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER
AF
LÆGE VILH. JENSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
144
MENNESKETS LEGEME
alle Hudens smaa Arterier trækker sig da meget stærkt sammen,
saa at en meget ringe Blodmængde findes i Huden, Blodet maa da
samle sig i Legemets indre Arterier og Blodtrykket stige’ følgelig.
Urinafsondringen formindskes, naar Blodet kun indelolder lidt
Vand, altsaa naar Individet tørster eller afgiver store Mængder
Vand paa anden Maade; naar Legemets Overflade opvarrres stærkt,
afgives en rigelig Mængde Vand gennem Svedkirtlerne, o* desuden
udvider Hudens smaa Blodkar sig og bliver stærkt fyldte ned Blod;
Huden bliver da rød, svulmende og fugtig, medens Blodtrykket i
Aorta synker og Urinafsondringen formindskes.
Blodets Vædskemængde kan ogsaa forringes ved stærk Diarrhoe,
og i Sygdomme, der særlig giver Anledning til saadame stærke
Tarmudtømmelser, som Kolera, kan man se Urinudtømmdsen blive
særdeles ringe og næsten helt ophøre.
Nyrernes Afsondring staar ogsaa under Paavirkning af Nerve-
systemet, og stærke Sindsbevægelser, særlig Angst, forøgel Nyrernes
Virksomhed meget; det er en bekendt Erfaring, at Ryttere, umiddel-
bart før et Indhug paa Fjenden, føler en meget stærk Trang til at
komme af Hesten for at udtømme deres Blære; nervøse Anfald af
Hysteri eller Epilepsi (Ligfald) efterfølges ofte af Udtømmelse af en
meget betydelig Mængde bleg, vandklar Urin.
I Sygdomme kan Urinens Farve og hele Udseende forandres
stærkt; ved Gulsot bliver den mørkebrun som mørkt 01 og har i
Overfladen et grønligt Skær; dette beror paa, at i denne Sygdom
Galden ikke paa sædvanlig Maade udtømmes i Tarmkanalen, men
opsuges i Blodet, og dens Farvestoffer udskilles da gennem Urinen
ligesom de ogsaa aflejres i Huden og Legemets forskellige Væv og
giver dhse en gul Farve.
En mørk brunlig eller mørkerød Farve af Urinen kan skyldes
Blod, som kan findes i Urinen ved Sygdomme i Nyrerne eller
Blæren, men den kan ogsaa hidrøre fra Farvestoffer, der er indført i
Legemet med Føden eller med Lægemidler; Rabarber meddeler saa-
ledes Urinen en smuk rød Farve
Urinen har en ejendommelig Lugt, men denne paavirkes meget
let af Fødemidlerne; almindelig bekendt er saaledes den stærke
Lugt, som Asparges meddeler Urinen; naar man giver Terpentinolie
som Lægemiddel, faar Urinen en Lugt, der minder om Violer o. s. v.
Urinens væsenligste Bestanddele er Vand; af 1000 Dele Urin er
957 Dele Vand, Resten er Stoffer, der er opløst i Vandet, nemlig
Urinstof 24 pro Mille, Urinsyre 4 pro Mille; fosforsure, kulsure,
saltsure Forbindelser med Natron, Kali, Magnesia og Kalk c. 9
pro Mille; desuden findes endnu en Del organiske Stoffer af for-
skellig Art i Urinen i en Mængde af c. 6 pro Mille.
En ringe Mængde Sukker findes altid i Urinen; i normal Urin
er Sukkermængden dog saa ringe, at man ikke kan paavise Sukkeret
ved de sædvanlige Undersøgelsesmaader. I den Sygdom, som man
kalder Sukkersyge (Diabetes) forøges Sukkerudskillelsen meget stærkt,