Menneskets Legeme

Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON

År: 1901

Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 372

UDK: 612

ERNÆRING OG STOFSKIFTE

AF

DR. MED. F. LEVISON

MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER

AF

LÆGE VILH. JENSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
NYRERNE OG URINEN 143 hindre Blæren fra at tømme sig. Blæren kan hos de forskellige Mennesker rumme meget forskellige Mængder, og man kan vænne den til kun at tømmes faa Gange i Døgnet; der er dog Grænser for Blærens Udvidelighed, og naar en vis Fyldingsgrad er naaet, trækker Blærevæggens Muskler sig sammen og presser Urinen ud gennem Urinrøret. Udtømmelsen af Blæren staar under Viljens Herre- dømme, men denne kan dog kun til en vis Grad gøres gæl- dende, og naar en sund Blære er meget stærkt udspilet, vil det være umuligt at foi hindre den i at udtømmo sig. Det cr desuden megét skadeligt at prøve paa at forhindre Udtømmelsen, og navnlig naar Blærens Væg er sygeligt forandret, kan man udsætte sig for alvorlige Ulæmper, ja endog for en Bristning af Blæren; Tycho Brahe skal være død, fordi han ved en Hoffest ikke vilde give efter for Trangen til at udtømme sin Blære. URINEN. Urinen Vædske, er en lys, klar, saltagtig hvis Farve varierer fra lys straagul til mørk, gulrød. Under almin- delige Forhold vil en voksen Mand ud- tømme P/4—p/2 Liter (Pot) Urin i Døgnet, i Almindelighed er Urinens Farve mørkere, naar den afsondres i ringe Mængde, men bliver desto lysere, jo mere Urin der udskilles i Døgnet. Uri- nens Vægtfylde er 1016—1020, naar man sætter destilleret Vands Vægtfylde til 1000. Da Urinens højere Vægtfylde beror paa de Salte og kemiske Forbin- delser. der er opløste i den, vil Urinens Vægtfylde staa i omvendt Forhold til dens Mængde, med mindre der er sær- lige Tilstande som Sukkersyge til Stede; i denne Sygdom er saavel Urinens Mængde som dens Vægtfylde stærkt forøget. Urinafsondringen gaar bestandig for kommer draabevis gennem Urinlederen bliver Nyrens Virksomhed stærkere, naar Fig. Blære Bl Blære, 1 Urinlederens Aab- ning, VC Hulvene, Ao Storpulsaare. 119. Nyrer, Urinleder og K Nyre, U Urinleder, 2 Urinrørets Aabning, sig i Nyrerne, og Urinen ned i Blæren; imidlertid der indføres store Mængder Vand i Blodet, hvad enten dette nu sker ved direkte at sprøjte Vand ind i Aarerne eller derved, at større Mængder Vædske opsuges fra Tarmkanalen. Urinafsondringen bliver ogsaa stærkere, naar Blodtrykket stiger i Aorta og Nyrearterierne; dette forklarer, at Urinafsondringen er meget rigelig, naar Legemets Overflade afkøles stærkt og hurtigt;