Menneskets Legeme
Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON
År: 1901
Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 372
UDK: 612
ERNÆRING OG STOFSKIFTE
AF
DR. MED. F. LEVISON
MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER
AF
LÆGE VILH. JENSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
142
MENNESKETS LEGEME
Pyramiderne Halvbuer, der er parallele med Nyren Overflade. Fra
disse Halvbuer afgaar opad mod Barksubstansen lundter af meget
fine Arteriegrene, af hvilke hver fører til sit Malpghiske Legeme,
fra den konkave nedad vendende Side af Arterieburne udgaar tal-
rige Arteriegrene, der er temmelig lige og gaar nec i Pyramiderne,
hvor de forsyner Urinkanalerne med Haarkar.
Nyrens Vener samler sig atter til en stor Nyevene, der ud-
munder i nederste Hulvene. Imidlertid strømmer saa meget Blod
gennem Nyrerne, at disse ikke kan forbruge ret neget af Blodets
Ilt og nærende Bestanddele; derimod afgives i Nyrerne væsenlig
saadanne Stoffer, som Blodet skal renses for. Blodet i Nyrevenen
lod i hele Legemet, og let er lige saa
lyserødt som Nyrearteriers Blod.
Nyrerne er ligesom ale andre Organer
forsynede med talrige Lynfekar og Nerve-
grene.
er derior det reneste
Fig. 118. Blodkar i Nyren,
a Arteriebue, b Arteriegren,
c Malpighisk Legeme, e Haar-
kar, f Arterier i Nyrens Marv-
substans, g Venebue, h Vener
i Nyrens Marvsubstans.
URINLEDER OG BLÆRE
Paa Nyrebækkenet strækker Urinlederen
sig i en Længde af 12—15 Tommer nedad
og indad, indtil den paa hver Side ud-
munder i Blæren. Den danner et Rør
paa en Gaasefjers Tykkelse og dens Væg
yderst dannet af en fibrøs Hinde, længere
inde ligger saa Muskelfibre, noget løst
Bindevæv og inderst en Slimhinde. Urinen
passerer gennem Urinledcren dels paa
Grund af Tyngden, dels fordi der stadig
fra Nyren afsondres ny Urin, som trænger
den foran liggende Vædske fremad, og
endelig fordi Urinlederens Muskler ved
deres Sammentrækninger udtømmer Ind-
hold nedad i Blæren.
Blæren har ligesom Urinlederen 4 Lag
i sin Væg, men det yderste af disse dan-
nes opad og bagtil af Bughinden.
Naar Blæren er tom, falder dens Vægge
sammen og den kan da ikke føles gennem
Underlivsvæggen; naar Blæren er fuld,
har den en rundagtig Form og naar ad-
skillige Fingres Bredde over Isbenet, hvor den kan føles gennem
Underlivsvæggen som en elastisk, rundagtig Svulst; nedad og fortil
gaar Blæren over i Urinrøret; der hvor dette afgaar fra Blæren,
findes i Blærevæggen en Ring af tværstribede, stærke Muskler, som
staar under Viljens Herredømme, saa at man vilkaarlig kan for-