Menneskets Legeme

 HUD, HAAR, NEGLE. HUDEN. Ved Beskrivelsen af Luftvejene og Aandedrætsorganerne er det omtalt, at de Hulheder i Legemet, der staar i Aandedrættets Tje- neste, har en indre, glat Beklædning, der beskytter de dybere lig- gende Lag og som tillige indeholder talrige Kirtler. Dette be- skyttende Lag kaldes en Slimhinde, og en saadan genfindes i alle Hulheder i Legemet, der staar i Forbindelse med Overfladen, altsaa ogsaa i Munden, Svælget, Spiserøret, Maven og Tarmkanalen. Over- alt ved de naturlige Aabninger (Munden, Næsen, Endetarmsaabningen o. s. v.) gaar Slimhinden umiddelbart over i Huden, der danner et beskyttende Lag over Legemets øvrige Væv, og som i sin Bygning har megen Lighed med Slimhinderne, hvorfor man ogsaa kan be- tragte disse som en Indkrængning fra Huden. I Huden findes 2 Lag, der har meget forskellig Bygning: Over- huden (Epidermis) og Læderhuden (Coriuni). Hudens dybeste Lag, Læderhuden, bestaar af tæt Netværk af elastiske og fibrøse Traade, og i Mellemrummene mellem disse Traade er indlejret en Mængde Celler, der ofte indeholder Fedt. . I Læderhuden findes desuden Lymfekar, Blodkar, glatte Muskel- fibre og fine Nervetraade i meget stor Mængde. Mellem Læder- huden og de dybere liggende Væv, altsaa navnlig Musklerne, findes et Lag af Cellevæv eller Bindevæv, der bestaar af Bindevævstraade og -blade, der mellem sig indeholder betydelige Mængder af Fedt; dette Lag skal senere omtales lidt nærmere. Medens Læderhudens Grænse nedad mod Cellevævet er glat og jævn, er dette ikke Tilfældet med den opadvendende; her hæver Læderhuden sig i mange Rækker af kegleformede Forhøjninger, som kaldes Papiller; disses Bygning er den samme som den øvrige Del af Læderhuden, men i dem findes særlig mange fine Kar,