Menneskets Legeme

Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON

År: 1901

Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 372

UDK: 612

ERNÆRING OG STOFSKIFTE

AF

DR. MED. F. LEVISON

MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER

AF

LÆGE VILH. JENSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
HUD, FIAAR, NEGLE 153 Hudpartier være blevet langt stærkere angrebne end de hvide; men just det modsatte var Tilfældet. Dette simple Forsøg giver paa én Gang Forklaring paa adskillige ældre Iagttagelser og en Forstaaelse af den Nytte, som Negre og andre mørktfarvede Folkeslag, der lever under Tropernes Sol, har af det Farvestof, der ophober sig i deres Overhud. Det er en gammel Erfaring, at Huden lider meget stærkt ved lange Vandringer i Solskin over Snemarker eller over Bjergenes Gletschere; naar man ikke tager særlige Forholdsregler for at be- skytte Huden ved mørke Slør eller ved at indsmøre den med et tykt Lag Felt, kommer der en hæftig Hudbetændelse i de ube- skyttede Hudpartier, fulgt af en stærk Afskalning af Overhuden, og Hudfarven kan efter en eneste Dags Gletschervandring blive dybt kobberbrun. Dette passer overmande slet med den ældre Fore- stilling om, at Farvningen skyldes Varmestraalerne, da Temperaturen paa Gletscheren jo kan være adskillige Grader under Nul; derimod er Luften højt oppe i Bjergene saa tynd og ren, at ingen af Lys- straalerne holdes tilbage, men de kan her udfolde deres fulde Virk- ning. Hermed stemmer den Erfaring, at Folk, der maa arbejde ved meget stærkt elektrisk Lys, der ikke frembringer nogen synderlig Varme, kan blive angrebne af lignende Hudbetændelser og Hud- farvninger, som om de havde udsat sig for Sollysets Indvirkning. Endelig giver Finsens Eksperiment os en Ide om Nytten af Negrenes sorte Hudfarve; mod Varmestraalerne kan den som oven- for omtalt ikke nytte, men derimod synes den mørke Farve at gøre Huden uimodtagelig for Lysstraalernes og særlig de ultra violette Straalers kemiske Indvirkning, og Negrenes mørke Hud synes altsaa at være Naturens Beskyttelses- og Tilpasselsesmiddel for de Racer, som lever under de lodrette Solstraalcrs hæftige Lysvirkning. Ogsaa for Dyrenes og Menneskets Vedkommende dannes Farve- stof altsaa ved Hjælp af Lyset og kun, naar dette er til Stede; og ligesom en Plante, der spirer frem i en mørk Kælder, er ude af Stand til at danne Bladgrønt i sine Blade, saaledes bliver de Dyr, der lever i underjordiske Huler eller dybt nede i Jorden, blege og hvidlige. Ogsaa Mennesker, der bor i mørke Kældere eller Fængsler, faar en bleg, hvidlig Lød. Finsen har i øvrigt draget Nytte for den praktiske Lægekunst af sine Iagttagelser over Lysets irriterende Virkninger paa Huden. Tidligere Forskere havde nemlig fundet, at Koppetilfælde forløb paa en meget mild Maade, uden at der dannedes Pustler med Materie og senere Ar, naar man holdt Patienterne under hele Sygdommens Forløb i et ganske mørkt Rum. Dette er imidlertid baade besvær- ligt og ret pinagtigt for de syge, og Finsen mente nu, at man maatte kunne faa lige saa gode Resultater ved at holde de ultra- violette Straaler borte; dette kan opnaas ved at lade Lysstraalerne gaa gennem dybt-rødt Glas eller mørkerøde, tykke Forhæng, og Rummet bliver da tilstrækkelig oplyst alligevel. Denne Metode er Levlson: Menneskets Legeme. 17