Menneskets Legeme
Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON
År: 1901
Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 372
UDK: 612
ERNÆRING OG STOFSKIFTE
AF
DR. MED. F. LEVISON
MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER
AF
LÆGE VILH. JENSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
HUD, FIAAR, NEGLE
153
Hudpartier være blevet langt stærkere angrebne end de hvide; men
just det modsatte var Tilfældet.
Dette simple Forsøg giver paa én Gang Forklaring paa adskillige
ældre Iagttagelser og en Forstaaelse af den Nytte, som Negre og
andre mørktfarvede Folkeslag, der lever under Tropernes Sol, har
af det Farvestof, der ophober sig i deres Overhud.
Det er en gammel Erfaring, at Huden lider meget stærkt ved
lange Vandringer i Solskin over Snemarker eller over Bjergenes
Gletschere; naar man ikke tager særlige Forholdsregler for at be-
skytte Huden ved mørke Slør eller ved at indsmøre den med et
tykt Lag Felt, kommer der en hæftig Hudbetændelse i de ube-
skyttede Hudpartier, fulgt af en stærk Afskalning af Overhuden, og
Hudfarven kan efter en eneste Dags Gletschervandring blive dybt
kobberbrun. Dette passer overmande slet med den ældre Fore-
stilling om, at Farvningen skyldes Varmestraalerne, da Temperaturen
paa Gletscheren jo kan være adskillige Grader under Nul; derimod
er Luften højt oppe i Bjergene saa tynd og ren, at ingen af Lys-
straalerne holdes tilbage, men de kan her udfolde deres fulde Virk-
ning. Hermed stemmer den Erfaring, at Folk, der maa arbejde ved
meget stærkt elektrisk Lys, der ikke frembringer nogen synderlig
Varme, kan blive angrebne af lignende Hudbetændelser og Hud-
farvninger, som om de havde udsat sig for Sollysets Indvirkning.
Endelig giver Finsens Eksperiment os en Ide om Nytten af
Negrenes sorte Hudfarve; mod Varmestraalerne kan den som oven-
for omtalt ikke nytte, men derimod synes den mørke Farve at gøre
Huden uimodtagelig for Lysstraalernes og særlig de ultra violette
Straalers kemiske Indvirkning, og Negrenes mørke Hud synes altsaa
at være Naturens Beskyttelses- og Tilpasselsesmiddel for de Racer,
som lever under de lodrette Solstraalcrs hæftige Lysvirkning.
Ogsaa for Dyrenes og Menneskets Vedkommende dannes Farve-
stof altsaa ved Hjælp af Lyset og kun, naar dette er til Stede; og
ligesom en Plante, der spirer frem i en mørk Kælder, er ude af
Stand til at danne Bladgrønt i sine Blade, saaledes bliver de Dyr,
der lever i underjordiske Huler eller dybt nede i Jorden, blege og
hvidlige. Ogsaa Mennesker, der bor i mørke Kældere eller Fængsler,
faar en bleg, hvidlig Lød.
Finsen har i øvrigt draget Nytte for den praktiske Lægekunst af
sine Iagttagelser over Lysets irriterende Virkninger paa Huden.
Tidligere Forskere havde nemlig fundet, at Koppetilfælde forløb paa
en meget mild Maade, uden at der dannedes Pustler med Materie
og senere Ar, naar man holdt Patienterne under hele Sygdommens
Forløb i et ganske mørkt Rum. Dette er imidlertid baade besvær-
ligt og ret pinagtigt for de syge, og Finsen mente nu, at man
maatte kunne faa lige saa gode Resultater ved at holde de ultra-
violette Straaler borte; dette kan opnaas ved at lade Lysstraalerne
gaa gennem dybt-rødt Glas eller mørkerøde, tykke Forhæng, og
Rummet bliver da tilstrækkelig oplyst alligevel. Denne Metode er
Levlson: Menneskets Legeme. 17