Menneskets Legeme

Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON

År: 1901

Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 372

UDK: 612

ERNÆRING OG STOFSKIFTE

AF

DR. MED. F. LEVISON

MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER

AF

LÆGE VILH. JENSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
.........■. ■_ C" 154 MENNESKETS LEGEME nu forsøgt gentagne Gange, og det har vist sig, at de Koppepatienter, der anbringes i det røde Værelse lige ved Udbrudet af Sygdommen, slipper meget let fra den; der kommer vel som sædvanlig røde, ophøjede Pletter paa Huden, ogsaa Smaablærer kan danne sig, men i Stedet for at fyldes med Materie, tørrer de snart ind igen og svinder bort uden at give Anledning til Feber og uden at efterlade Ar, saaledes som man ellers altid ser ved Kopper, der tager deres naturlige Forløb. Finsen har gjort endnu en Opdagelse, som har faaet stor prak- tisk Betydning i Lægekunsten; han fandt nemlig, at Lysstraalerne kan trænge et Stykke ned i Huden og kan dræbe de Bakterier, som lever her og som fremkalder Sygdomme i Huden; der er derved vundet en paalidelig Metode til at behandle Lupus, en Sygdom, der viser sig med Saardannelser i Huden navnlig om Mund og Næse, og som skyldes Tuberkelbakterier i Huden. Overhudens Slimlag er altsaa Aflejringsstedet for Hudens Farve- stof og tillige Underlaget for det ovenfor liggende Hornlag, dette maa fornyes efterhaanden, fordi de øverste Lag Celler stadig stødes Fig. 127. Gennemsnit af en Taa med en Ligtorn, der gaar gennem hele Hudens Tykkelse. a Ligtorn, c Læderhud, d Slimsæk, der har dan- net sig under Ligtornen samle de Hudtjavser, feber, og opbrænde videre. af, selv i sund Tilstand. Under Sygdomme kan denne Afskalning blive saa stærk, at man maa lægge Mærke til den; det er da navnlig efter saadanne Sygdomme, der har medført overfladiske Hudbetændelser som Rosen, Mæs- linger, Skarlagensfeber o. lign., at Afskalningen bliver særlig livlig; ved Mæslinger sker Af- skalningen i Form af fine Fnug, ved Skar- lagensfeber mere i sammenhængende Tjavser, undertiden kan en hel Fingers øverste Horn- lag stødes af som Fingeren af en Handske. Man maa i øvrigt lægge Mærke til, at disse Hudskæl er meget smittefarlige, og man har set en Epidemi af Skarlagensfeber have sin Oprindelse fra en Hudtjavs af en Skarlagens- feberpatient, der som Kuriosum var sendt i Brev langt bort. Man bør derfor allid op- som skaller af ved Mæslinger og Skarlagens- dem, for at de ikke skal bringe Smitten Hornlaget er ikke lige tykt over alt, tykkest er det i Haand- fladen og under Foden, særlig paa Hælen; i det hele fortykkes Hornlaget over alt, hvor det til Stadighed udsættes for stærkt Tryk; derfor faar Arbejdere, der haandterer Spade, Sav eller Hammer, haard Hud inde i Haanden, medens Violinspillei'ens Fingerspidser bliver haarde som Horn. En Ligtorn er en Fortykkelse af Hornlaget, der opstaar ved fortsat Tryk af Skotøjet; Ligtornen bliver ikke alene smertende og besværlig paa Grund af Hornlagets sygelige Fortykkelse, men ved