Menneskets Legeme

Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON

År: 1901

Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 372

UDK: 612

ERNÆRING OG STOFSKIFTE

AF

DR. MED. F. LEVISON

MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER

AF

LÆGE VILH. JENSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
det stadige Tryk presses det haarde Hornlag ned i Slimlaget og Læderhuden og ligesom borer sig ned i disse Lag, saa at Papillerne med Følelegemer og Nerveender bliver udsat for et stadigt Tryk. Medens haard Hud og Ligtorne skylder Tryk deres Oprindelse, er man ganske ude af Stand til at finde Aarsagen til, at der under- tiden kan dannes ligefremme Horn, haarde Udvækster, bestaaende af sammenhobede Overhudsceller, paa Steder, der aldrig bliver Genstand for Tryk, soin i Pan- iWfo den eller paa Øjelaagel. Der er opbevaret Beretninger og Afbildninger af meget mærkelige Eksemplarer af denne Art, som er bievne foreviste som Kuriositeter paa Markeder. Fig 128 En Vorte. Vorter kan ligne Ligtorne meget, især naar de dannes i Fodsaalen, men de har en ganske anden Bygning og Oprindelse. Skærer man en Vorte igennem paa langs og ser den under svag Forstørrelse, vil man se, at den bestaar af en Hob for- størrede Papiller af Læderhuden, dækkede med et tykt Lag Over- hud; Vorterne har derfor ogsaa megen Tilbøjelighed til at spaltes paa Overfladen. Da de forstørrede Papiller indeholder mange og udvidede Blodkar, bløder Vorten meget let, og selv om man skærer Vorten af, skyder den 'frem paa ny fra Bunden. For at fjerne Vorten maa man derfor enten skære saa langt ned i Huden, at man ogsaa fjerner Papillærlaget af Læderhuden, eller Fig. 129. Vorte (Gennemsnit 20 Gange forst.), a Overhud, c Blodkar i Vortens forstør- rede Papiller. man maa anvende saadanne Ætsmidler, som faar Blodet i de fine Papillærkar til at koagulere og saaledes forhindre Vortens videre Ernæring og Vækst. Vorter har i øvrigt noget lunefuldt over sig, undertiden danner de sig pludselig i stor Mængde i forholdsvis kort Tid, og til andre Tider kan de svinde bort igen, uden at man har gjort noget for at behandle dem. Denne Ejendommelighed har givet Anledning til en stor Mængde overtroiske Behandlings- maader, som f. Eks. at stryge Vorten med et Stykke raat Kød og nedgrave dette i Hemmelighed og lignende Taabeligheder, som undertiden har haft en tilsyneladende Virkning. Naar Huden irriteres stærkt, f. Eks. ved et Trækplaster eller ved stærk Varme, udsveder Læderhuden en serøs Vædske, der hurtig danner en halvflydende, gele- agtig Masse, og som løfter Hornlaget op i en større Blære; naar man beskytter denne, saa at Hornlaget ikke rives i Stykker, opsuges den udsvedte Vædske igen i Løbet af et Par