Menneskets Legeme
Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON
År: 1901
Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 372
UDK: 612
ERNÆRING OG STOFSKIFTE
AF
DR. MED. F. LEVISON
MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER
AF
LÆGE VILH. JENSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
156
MENNESKETS LEGEME
Dage, Blæren synker atter sammen, og naar Hornlaget af Overhuden
efter en Uges Forløb eller lidt senere skaller af, er der fra Slim-
laget allerede dannet et nyt Lag fin og tynd Overhud. Dersom
Blæren derimod rives itu, betændes Slimlagets Celler stærkere, der
dannes Materie, og det
erstattes.
Naar Forbrændingen
kan
vare forholdsvis
længe, inden Huden
at
dybere, saa
gaar
ti
Fig. 130. Gennemsnit af Huden (20 G. forst.), der viser
Haarene med deres Follikler a og de dertil knyttede
Talgkirtler b, samt Svedkirtler c, hvis Udførselsgange d
aabner sig paa Hudens Overflade ved e.
Skor-
af og
Sub-
hvidt og
sig stærkt
der dan-
et Stykke af Huden
gennem hele dens
Tykkelse er saaledes
forandret, at den
ikke kan fortsætte
Livet, dannes der
en haard Skorpe af
større eller mindre
Omfang og Tykkelse.
Denne forholder sig
nu som et dødt
Væv; efter nogen
Tids Forløb afgræn-
ses det fra det
levende Væv ved en
rød, vædskende
Grænselinje,
pen stødes
efterlader et
stanstab. Dette luk-
ker sigeflerhaandcn,
ikke med Hud, men
med et Bindevæv,
der i Begyndelsen
er rødligt og blødt,
senere bliver blod-
fattigt,
trækkeir
sammen;
nes det, som vi kal-
der et Ar. Naar
Brandskoi'pen har
været stor, kan Ar-
rets Tilbøjelighed til at trække sig stærkt sammen give Anledning
til meget generende Følger; i Ansigtet kan saadanne Ar efter Brand-
saar trække Munden skævt op til den ene Side eller trække Øje-
laaget ned; i Haanden kan de lodde Fingrene sammen, saa at
Haandens Brugbarhed følelig formindskes osv.
Man har derfor i vore Dage draget Nytte af den gamle Erfaring,
at Hudlapper, der helt er løsnede fra Legemet, kan vokse fast
paa Saarflader, naar disse er ganske friske og rene. Man gaar da