Menneskets Legeme
Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON
År: 1901
Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 372
UDK: 612
ERNÆRING OG STOFSKIFTE
AF
DR. MED. F. LEVISON
MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER
AF
LÆGE VILH. JENSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
158
MENNESKETS LEGEME
hudscellei’ fra Sækkens indre Væg let med og danner den saakaldte
Rodskede. Naar man trækker et Haar ud, bliver Haarsækken og
dens Papil tilbage og danner et nyt Haar, som efter nogen Tids
Forløb atter vokser ud af Haarsækkens Munding; man kan derfor
ikke skaffe sig af med Haar paa saadanne Steder, hvor de mis-
pryder, blot ved at trække dem ud, men for at forhindre Haarene
i at skyde frem igen, maa man tilintetgøre Papillen, hvilket kan ske
ved at føre en Naal ind i Haarsækken og forbinde den med et
elektrisk Apparat af tilstrækkelig Styrke. I den seneste Tid har man
iagttaget, at Røntgenstraalerne ved gentagen Virkning paa Huden
faar dennes Haar til at falde ud og Haarpapillerne til at svinde; man
har derfor begyndt at anvende denne Metode til at afskaffe gene-
Fig. 132. De flade og sammensmeltede
Haarceller.
ret uigennemtrængelig for Vand,
klæber til Huden, men triller ned
Til hvert Haar hører en lille ;
skraat ovenfra nedad i Huden (
rende Haarvækst.
Under almindelige Forhold
vokser Haaret altsaa efterhaanden
længere ud, idet der stadig fra
Papillen kommer ny Celler til,
til sidst falder dog Haaret ud og
Papillen svinder ind, men der
dannes da en ny Haarpapil ved
Siden af, saa at et nyt Haar
træder i det gamles Sted. Skal-
dethed opstaar først, naar Haar-
papillerne ved Sygdom gaar til
Grunde eller de paa Grund af
den Svækkelse af alle Livsytrin-
ger, der er en Følge af Alder-
dom, efterhaanden svinder bort
uden at erstattes af ny.
Ind i hver Haarsæk udmunder
en eller 2 smaa Rørkirtler, som
afsondrer en fedt- eller olieagtig
Masse, der tjener til at holde
Haaret bøjeligt og desuden ud-
gydes paa Huden, som den gør
saa at Vanddraaber ikke saa let
ad den.
*lat Muskeltraad, der strækker sig
)g omfatter Haarets Papil; naar
denne lille Muskel trækker sig sammen, forandres Haarets Stilling
fra skraa til mere lodret mod Hudens Overflade og samtidig her-
med trækker den Overhuden ned i en lille Fordybning. Naar mang-
foldige saadanne Muskler trækker sig sammen paa én Gang, bliver
Huden ujævn, ligesom kornet og grynet; man kalder denne Tilstand
af Huden for »Gaasehud« og den opstaar navnlig ved Kuldens Ind-
virkning. Ogsaa pludselig Skræk kan faa Haarpapillernes Muskler
til at trække sig stærkt sammen og derved rette Haarene op; det