Menneskets Legeme

Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON

År: 1901

Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 372

UDK: 612

ERNÆRING OG STOFSKIFTE

AF

DR. MED. F. LEVISON

MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER

AF

LÆGE VILH. JENSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
158 MENNESKETS LEGEME hudscellei’ fra Sækkens indre Væg let med og danner den saakaldte Rodskede. Naar man trækker et Haar ud, bliver Haarsækken og dens Papil tilbage og danner et nyt Haar, som efter nogen Tids Forløb atter vokser ud af Haarsækkens Munding; man kan derfor ikke skaffe sig af med Haar paa saadanne Steder, hvor de mis- pryder, blot ved at trække dem ud, men for at forhindre Haarene i at skyde frem igen, maa man tilintetgøre Papillen, hvilket kan ske ved at føre en Naal ind i Haarsækken og forbinde den med et elektrisk Apparat af tilstrækkelig Styrke. I den seneste Tid har man iagttaget, at Røntgenstraalerne ved gentagen Virkning paa Huden faar dennes Haar til at falde ud og Haarpapillerne til at svinde; man har derfor begyndt at anvende denne Metode til at afskaffe gene- Fig. 132. De flade og sammensmeltede Haarceller. ret uigennemtrængelig for Vand, klæber til Huden, men triller ned Til hvert Haar hører en lille ; skraat ovenfra nedad i Huden ( rende Haarvækst. Under almindelige Forhold vokser Haaret altsaa efterhaanden længere ud, idet der stadig fra Papillen kommer ny Celler til, til sidst falder dog Haaret ud og Papillen svinder ind, men der dannes da en ny Haarpapil ved Siden af, saa at et nyt Haar træder i det gamles Sted. Skal- dethed opstaar først, naar Haar- papillerne ved Sygdom gaar til Grunde eller de paa Grund af den Svækkelse af alle Livsytrin- ger, der er en Følge af Alder- dom, efterhaanden svinder bort uden at erstattes af ny. Ind i hver Haarsæk udmunder en eller 2 smaa Rørkirtler, som afsondrer en fedt- eller olieagtig Masse, der tjener til at holde Haaret bøjeligt og desuden ud- gydes paa Huden, som den gør saa at Vanddraaber ikke saa let ad den. *lat Muskeltraad, der strækker sig )g omfatter Haarets Papil; naar denne lille Muskel trækker sig sammen, forandres Haarets Stilling fra skraa til mere lodret mod Hudens Overflade og samtidig her- med trækker den Overhuden ned i en lille Fordybning. Naar mang- foldige saadanne Muskler trækker sig sammen paa én Gang, bliver Huden ujævn, ligesom kornet og grynet; man kalder denne Tilstand af Huden for »Gaasehud« og den opstaar navnlig ved Kuldens Ind- virkning. Ogsaa pludselig Skræk kan faa Haarpapillernes Muskler til at trække sig stærkt sammen og derved rette Haarene op; det