Menneskets Legeme
Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON
År: 1901
Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 372
UDK: 612
ERNÆRING OG STOFSKIFTE
AF
DR. MED. F. LEVISON
MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER
AF
LÆGE VILH. JENSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
HUD, HAAR, NEGLF
159
gængse Udtryk: »Haarene rejste sig af Rædsel« er derfor ikke
billedligt, men stemmer ganske med de faktiske Forhold.
Haarsækkene og de Talgkirtler, der hører til dem, bliver ofte
Sædet for haardnakkede Betændelser, der skyldes Indvandring af
Huden; disse Betændelser vil
paa det angrebne Sted, idet
betændelsesvækkende Bakterier fra
let give Anledning til Skaldethed
Haarpapillen dræbes ved den lang-
varige Betændelse, men de frem-
bringer desuden ofte røde, betændte
Knuder paa de angrebne Steder og
er meget vanskelige at helbrede,
fordi Bakterierne finder saa gode
Skjulesteder i Haarsækken og dens
Sideudbugtninger, at det næsten er
umuligt at komme dem til Livs.
Disse smitsomme Haarsygdomme
forekommer særligt hyppigt i Skæget;
Smitten faas som oftest paa Barber-
stuer og i Frisørsaloner, hvor den
med Kam, Børste, Saks, Barberkniv
Fig. 133. Gennemsnit af Huden fra
den behaarede Del af Hovedet.
c Haarmusklen.
°g Fingre føres fra den ene til den anden, saa at man har kunnet
iagttage hele Epidemier af saa kaldet »Skægpest« udgaaet fra en
eller anden bestemt Barberstue.
Gennemført Renlighed maa derfor særlig anbefales Barberer og
Frisører, og naar de har haft en Patient med en smittende Haar-
sygdom under Kniv eller Saks, bør alle de Redskaber, som de har
anvendt, og ligeledes deres Fingre, underkastes en grundig Rensning
og Desinfektion, for ikke at føre Sygdommen videre.
Haar findes næsten over hele Legemet, kun Haandfladen, Fod-
saalen og Øjelaagene bærer Ikke Haar. Haa-
rene er imidlertid af højst forskellig Længde
og Tykkelse; paa største Delen af Legemet er
de ganske korte og fine, de saakaldte »Dun-
haar«, og kun paa visse bestemte Steder er
Haarene længere og tykkere, saaledes Hoved-
haaret, Skæget, under Armene, om Kønsorga-
nerne o. s. v.
Der gives Mennesker, hvis Haarvækst er
langt stærkere end almindeligt, saadanne »Hunde-
mennesker«, hvis Legeme og Ansigt helt er be-
dækket med lange Haar, er gentagne Gange
beskrevne og foreviste som Kuriositeter; denne
Abnormitet beror imidlertid ikke derpaa, at
»Hundemenneskene« har flere Haar end sæd-
Fig. 134 Snit gennem
Huden paa Undersiden
af Foden af et Menne-
ske (forst.).
vanlige Mennesker, men Dunhaarene har hos dem faaet en usæd-
vanlig Længde og Tykkelse.
Haarene sidder paa Legemet ordnede efter bestemte Mønstre