Menneskets Legeme

Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON

År: 1901

Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 372

UDK: 612

ERNÆRING OG STOFSKIFTE

AF

DR. MED. F. LEVISON

MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER

AF

LÆGE VILH. JENSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
HUD, HAAR, NEGLF 159 gængse Udtryk: »Haarene rejste sig af Rædsel« er derfor ikke billedligt, men stemmer ganske med de faktiske Forhold. Haarsækkene og de Talgkirtler, der hører til dem, bliver ofte Sædet for haardnakkede Betændelser, der skyldes Indvandring af Huden; disse Betændelser vil paa det angrebne Sted, idet betændelsesvækkende Bakterier fra let give Anledning til Skaldethed Haarpapillen dræbes ved den lang- varige Betændelse, men de frem- bringer desuden ofte røde, betændte Knuder paa de angrebne Steder og er meget vanskelige at helbrede, fordi Bakterierne finder saa gode Skjulesteder i Haarsækken og dens Sideudbugtninger, at det næsten er umuligt at komme dem til Livs. Disse smitsomme Haarsygdomme forekommer særligt hyppigt i Skæget; Smitten faas som oftest paa Barber- stuer og i Frisørsaloner, hvor den med Kam, Børste, Saks, Barberkniv Fig. 133. Gennemsnit af Huden fra den behaarede Del af Hovedet. c Haarmusklen. °g Fingre føres fra den ene til den anden, saa at man har kunnet iagttage hele Epidemier af saa kaldet »Skægpest« udgaaet fra en eller anden bestemt Barberstue. Gennemført Renlighed maa derfor særlig anbefales Barberer og Frisører, og naar de har haft en Patient med en smittende Haar- sygdom under Kniv eller Saks, bør alle de Redskaber, som de har anvendt, og ligeledes deres Fingre, underkastes en grundig Rensning og Desinfektion, for ikke at føre Sygdommen videre. Haar findes næsten over hele Legemet, kun Haandfladen, Fod- saalen og Øjelaagene bærer Ikke Haar. Haa- rene er imidlertid af højst forskellig Længde og Tykkelse; paa største Delen af Legemet er de ganske korte og fine, de saakaldte »Dun- haar«, og kun paa visse bestemte Steder er Haarene længere og tykkere, saaledes Hoved- haaret, Skæget, under Armene, om Kønsorga- nerne o. s. v. Der gives Mennesker, hvis Haarvækst er langt stærkere end almindeligt, saadanne »Hunde- mennesker«, hvis Legeme og Ansigt helt er be- dækket med lange Haar, er gentagne Gange beskrevne og foreviste som Kuriositeter; denne Abnormitet beror imidlertid ikke derpaa, at »Hundemenneskene« har flere Haar end sæd- Fig. 134 Snit gennem Huden paa Undersiden af Foden af et Menne- ske (forst.). vanlige Mennesker, men Dunhaarene har hos dem faaet en usæd- vanlig Længde og Tykkelse. Haarene sidder paa Legemet ordnede efter bestemte Mønstre