Menneskets Legeme

160 MENNESKETS LEGEME som oftest i Kredse eller Spiraler, saaledes som man let kan iagttage ved at betragte kortklippet Hovedhaars naturlige Fald. De forskellige Menneskeracer viser visse Ejendommeligheder med Hensyn til Hovedhaarenes Form; Mongoler og Indianere har glat og stridt Haar, Negre og Buskmænd krøllet Haar, hos Indo-Europæerne er Haaret overvejende glat, men krøllet Haar forekommer dog ret jævnlig; Gennemsnittet af et glat Haar er cirkelrundt, af et kruset Haar mer eller mindre ovalt. Haarene taber med Alderen deres Farve og bliver graa, senere hvide, som oftest bleges Haaret fra Spidsen ned mod Roden; naar Haaret faar Sølvglans, beror dette paa, at der i Haarets Marvceller samles et stort Antal Luftblærer, og at Lyset derfor kastes stærkere tilbage af Haaret. Neglene er ligesom Haarene af sammenloddede Overhuds- celler; men medens disse i Haaret danner et langagtigt Rør, smelter de i Neglene sammen til en buet hornagtig Plade, der dækker Rygfladen af Taa- og Fingerspidserne. Neglene dannes i en Fold af Overhuden, i hvilken Neglen ligesom er indfalset, denne et Produkt af Overhuden og bestaar Fig. 136. Tværsnit af en Negl (350 Gange forsi.) A Læderhuden eller Neglens Leje, B Overhudens Slimlag, C Neglen, der træder istedenfor Horn'aget. Man ser, hvor- ledes Overhudscellerne i Neglen bliver flade og smelter sammen opad. 2 0 13 Fig. 135 Enden af en Finger af et Menneske, gennemskaaren paa langs. 1 Læderhud, le Leddet mellem det ydersle og næslyderste Fingerled, n Negl, o Overhud, v Neglefold, 2 næstyderste, 3 yderste Fingerled. Fold kaldes Neglens Matrix eller Neglefolden, men langs den bageste Rand af Neglen dannes ogsaa hornagtigt Neglevæv fra det Underlag af Hud, paa hvilket Neglen hviler; det Parti af Underlaget, der del- tager i Negledannelsen, er udenfra synlig som en hvidlig Halvmaane langs bageste Rand af Neglen; den bliver navnlig synlig, naar man skyder den bageste Del af Neglefolden lidt tilbage. Da Neglen vokser bagfra, skydes dens forreste Rand efterhaanden frem foran Fingerens Spids, og den kan naa en meget betydelig Længde, naar