Menneskets Legeme
Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON
År: 1901
Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 372
UDK: 612
ERNÆRING OG STOFSKIFTE
AF
DR. MED. F. LEVISON
MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER
AF
LÆGE VILH. JENSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
" «■ • Rfi! I ■
HUD, HAAR, NEGLE
161
Fig. 13 7.
a Svedkirtel, b dennes Udførselsgang,
c Net af fine Blodkar.
den ikke klippes eller skæres af. Hos Kineserne er det et Tegn
paa høj Rang at bære Fingerneglene paa højre Haand meget lange.
Der gives en ret ubehagelig Neglesygdom, som man kalder for
indgroet Negl og som navnlig hyppig iagttages paa Tæerne hos Men-
nesker, der bærer for snævert Fodtøj. Denne Sygdom viser sig
derved, at der dannes et Saar ved Randen af Neglen, og at der fra
dette Saar skyder røde, svampede, smertende og let blødende Masser,
saakaldet »dødt Kød« frem. Sygdommens Begyndelse er et lille
Saar i Neglefolden, enten fremkommet derved, at Neglens skarpe
Kant ved Skoens Tryk er bleven klemt ned mod Neglefolden, eller
derved, at Huden er bleven beskadiget, da Neglen blev klippet.
Paa Huden og særlig paa Tæernes Hud, der ikke altid holdes
omhyggelig ren af alle Mennesker, findes der en Vrimmel af Bak-
terier og deriblandt mange, der fremkalder Betændelse, naar de
kommer ned i et Saar; disse
giver her Anledning til den
oven omtalte Dannelse af »dødt
Kød«; mellem disse fremsky-
dende Cellemasser og inde i
Neglefolden linder nu Bakteri-
erne en god Jordbund for deres
videre Udvikling og forøger
stadig Betændelsen. I ældre
Tid ansaa man det for at være
nødvendigt at borttage hele
Neglen eller dog saa meget af
den, som grænsede til den be-
tændte Del af Neglefolden; i
den senere Tid har man fundet,
at man i mange Tilfælde kan
undgaa denne smertefulde Ope-
ration ved at behandle Syg-
dommen med Omslag af bak-
teriedræbende Opløsninger,
f. Eks. med Karbolvand eller
en svag Helvedsstensopløsning.
Foruden Fedt- eller Talgkirtlerne, der indmunder i Haarsækkene,
har Huden et andet Sæt Kirtler, Svedkirtlerne. Disse er lange Rør,
der udmunder paa Hudens Overflade og strækker sig ned gennem
alle Hudens Lag til Bindevævet under Huden, hvor de ruller sig op
til et helt lille Nøgle, der er omgivet af talrige fine Blodkar og
Nervetraade. Svedkirtlerne bestaar af en tynd Hinde, som paa sin
Inderflade bærer cylindriske Celler, der næsten fylder hele Kirtel-
røret, saa at der kun bliver en smal Kanal fri.
Svedkirtlerne afsondrer Sved, en saltagtig Vædske, der bestaar
af Vand med et ringe Indhold af Salte og Fedt. Der findes i alt
c. 21/2 Million Svedkirtler paa Legemet, men disse er ret ulige for-