Menneskets Legeme
Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON
År: 1901
Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 372
UDK: 612
ERNÆRING OG STOFSKIFTE
AF
DR. MED. F. LEVISON
MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER
AF
LÆGE VILH. JENSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FØDEMIDLERNE
173
Urinen; Legemet lider altsaa her et Tab, som maa ei'stattes, og det
er saaledes egenlig med Urette, naar man regner Salt til Nydelses-
midlerne og ikke til Fødemidlerne. ' Kun saadanne Folkeslag, der
lever af Jagt og derfor hovedsagelig nyder Kød, kan undvære Til-
sætning af Salt til deres Føde, fordi Kødet selv indeholder tilstrække-
lig Kogsalt.
VAND.
Vand udgør omtrent 60 pCt. af Legemets Vægt; gennem Lun-
gerne, Huden og Nyrerne afgives daglig mellem 2 og 3 Liler (Potter)
Vand, og den samme Mængde maa tilføres som Drik eller blandet
med Fødemidlerne. Vandet spiller altsaa en meget stor Rolle blandt
vore daglige Fornødenheder, og det er af stor Betydning, at det
Vand, vi drikker, er sundt og godt.
Vandet kan nemlig paa mange Maader komme til at indeholde
skadelige Bestanddele baade af opløste kemiske Stoffer og i Form
af Planter eller Dyr, der lever i Vandet og tidt kan forekomme i
overordenlig stor Mængde deri.
Vor Vandforsyning kan faas ved direkte at opsamle det ned-
faldende Regnvand eller fra Kilder, Brønde, Aaer og Søer. Renest
af alt Drikkevand er det nedfaldende Regnvand, idet dette af frem-
mede Bestanddele kun indeholder saadanne Stoffer, der findes
svævende i Luften, og disse hurtigt bliver slaaet ned, saa at kun
den først opsamlede Del af Regnvandet er noget forurenet, medens
de senere nedfaldende Mængdei Regn eller Sne bestaav af forholds-
vis rent og ublandet Vand. Desuagtet er det uhensigtsmæssigt at
anvende Regnvand til Vandforsyning efter nogen større Maalestok.
Det ligger i Sagens Natur, at man ikke kan faa ny Forsyning af
Regnvand hver Dag; man maa da samle Vandet op i Beholdere,
Cisterner o lign., hvor det tidt maa gemmes i lang Tid. Samler
man det Regnvand, som løbei' gennem Tagrenderne, indeholdes deri
alt det Støv og de Urenligheder, som i Tidens Løb samler sig lier,
og naar Vandet staar hen i længere Tid, formeres de Bakterier og
Svampe, som det har taget med sig, meget stærkt, ligesom de or-
ganiske døde Bestanddele i det undergaar Forraadnelse. Skønt
Regnvandet altsaa, idet det falder ned, er forholdsvis rent, er det
ikke al betragte som en god Drikkevandsforsyning, og man anvender
det derfor kun, hvor man liar meget svært ved at skaffe sig andet,
saaledes f. Eks. i Venedig, hvor det er umuligt at grave Brønde, da
disse vilde give Brakvand.
Til Vask er Regnvand derimod fortræffeligt; man skelner mellem
liaardt Vand, som indeholder rigelige Mængder Kalk og andre
mineralske Bestanddele og som ikke godt opløser Sæbe eller faar
den til at skumme, og blødt Vand, der kun indeholder faa mine-
ralske Bestanddele, og i hvilken Sæben skummer godt og opløses let.