Menneskets Legeme

Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON

År: 1901

Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 372

UDK: 612

ERNÆRING OG STOFSKIFTE

AF

DR. MED. F. LEVISON

MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER

AF

LÆGE VILH. JENSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
FØDEMIDLERNE 173 Urinen; Legemet lider altsaa her et Tab, som maa ei'stattes, og det er saaledes egenlig med Urette, naar man regner Salt til Nydelses- midlerne og ikke til Fødemidlerne. ' Kun saadanne Folkeslag, der lever af Jagt og derfor hovedsagelig nyder Kød, kan undvære Til- sætning af Salt til deres Føde, fordi Kødet selv indeholder tilstrække- lig Kogsalt. VAND. Vand udgør omtrent 60 pCt. af Legemets Vægt; gennem Lun- gerne, Huden og Nyrerne afgives daglig mellem 2 og 3 Liler (Potter) Vand, og den samme Mængde maa tilføres som Drik eller blandet med Fødemidlerne. Vandet spiller altsaa en meget stor Rolle blandt vore daglige Fornødenheder, og det er af stor Betydning, at det Vand, vi drikker, er sundt og godt. Vandet kan nemlig paa mange Maader komme til at indeholde skadelige Bestanddele baade af opløste kemiske Stoffer og i Form af Planter eller Dyr, der lever i Vandet og tidt kan forekomme i overordenlig stor Mængde deri. Vor Vandforsyning kan faas ved direkte at opsamle det ned- faldende Regnvand eller fra Kilder, Brønde, Aaer og Søer. Renest af alt Drikkevand er det nedfaldende Regnvand, idet dette af frem- mede Bestanddele kun indeholder saadanne Stoffer, der findes svævende i Luften, og disse hurtigt bliver slaaet ned, saa at kun den først opsamlede Del af Regnvandet er noget forurenet, medens de senere nedfaldende Mængdei Regn eller Sne bestaav af forholds- vis rent og ublandet Vand. Desuagtet er det uhensigtsmæssigt at anvende Regnvand til Vandforsyning efter nogen større Maalestok. Det ligger i Sagens Natur, at man ikke kan faa ny Forsyning af Regnvand hver Dag; man maa da samle Vandet op i Beholdere, Cisterner o lign., hvor det tidt maa gemmes i lang Tid. Samler man det Regnvand, som løbei' gennem Tagrenderne, indeholdes deri alt det Støv og de Urenligheder, som i Tidens Løb samler sig lier, og naar Vandet staar hen i længere Tid, formeres de Bakterier og Svampe, som det har taget med sig, meget stærkt, ligesom de or- ganiske døde Bestanddele i det undergaar Forraadnelse. Skønt Regnvandet altsaa, idet det falder ned, er forholdsvis rent, er det ikke al betragte som en god Drikkevandsforsyning, og man anvender det derfor kun, hvor man liar meget svært ved at skaffe sig andet, saaledes f. Eks. i Venedig, hvor det er umuligt at grave Brønde, da disse vilde give Brakvand. Til Vask er Regnvand derimod fortræffeligt; man skelner mellem liaardt Vand, som indeholder rigelige Mængder Kalk og andre mineralske Bestanddele og som ikke godt opløser Sæbe eller faar den til at skumme, og blødt Vand, der kun indeholder faa mine- ralske Bestanddele, og i hvilken Sæben skummer godt og opløses let.