Menneskets Legeme
Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON
År: 1901
Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 372
UDK: 612
ERNÆRING OG STOFSKIFTE
AF
DR. MED. F. LEVISON
MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER
AF
LÆGE VILH. JENSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FØDEMIDLERNE
175
at det ikke alene stigel' op til Jordens Overflade gennem Brønd-
røret, men at det endog kan staa op af dette som et Springvand.
Paa Vejen ned gennem Jorden renses Regnvandet for de fleste
af de Urenheder, som lindes deri. Det er nemlig kun den øverste
Del af Jordskorpen, som indeholder forraadnende organiske Bestand-
dele, Bakterier og Dyr. Naar man kommer en 7—8 Fod ned
under Overfladen, bliver Antallet af Bakterier og andre levende Or-
ganismer meget ringe, og endnu længere nede er Jordlagene kimfri.
Naar Vandet er trængt noget længere ned, finder det derfor ikke
mere organiske Stoffer, som det kan medtage, og de talløse fine
Porer i de dybere Lag virker som et Filter, der tilbageholder de
Urenheder, som Vandet har medført fra Overfladen.
Derimod aptager Vandet en Del uorganiske Bestanddele fra de
dybere Jordlag og kan efter disses Beskaffenhed saaledes komme til
at indeholde Kalk, Magnesia, Jern, Kiselsyre, Lerjord o. s. v.
Fig. 141. a porøse Lag, b uigennemtrængelige Lag, c vandførende Lag,
c3 Stigning af Vand i Jordlagene, d og d Brønde.
Kilder og dybe artesiske Brønde vil altsaa give rent og sundt,
men som oftest haardt Vand.
Midt imellem det bløde Regnvand og det haarde Kildevand staar
Vandet i Bække og Floder. Disse dannes dels fra Kilderne, dels
ved at samle det nedløbende Regnvand fra Skrænter o. s. v. Vandet
er derfor blødere, men ikke saa rent; særlig naar en Aa faar Til-
løb fra dyrkede og gødede Marker eller naar en Flod passerer
gennem en By, hvor Rendestene og Fabriksafløb munder ud i den,
kan Vandet let blive saa urent, at det bliver ubrugeligt og sund-
hedsfarligt.
Imidlertid har Floderne en vis Evne til at rense sig igen; de
organiske Bestanddele sætter sig efter nogen Tids Forløb til Bunds
og ved Solstraalernes Paavirkning iltes de organiske Forbindelser
videre til forholdsvis uskadelige Stoffer. Deraf kommer det, at selv
en stærkt forurenset Flod kan se ret ren ud nogle Mile nedenfor
en større By, uagtet den der har modtaget alle Slags Affald.
Noget lignende gaøldei' om de store Indsøer, som f. Eks. Genfer-