Menneskets Legeme

FØDEMIDLERNE 175 at det ikke alene stigel' op til Jordens Overflade gennem Brønd- røret, men at det endog kan staa op af dette som et Springvand. Paa Vejen ned gennem Jorden renses Regnvandet for de fleste af de Urenheder, som lindes deri. Det er nemlig kun den øverste Del af Jordskorpen, som indeholder forraadnende organiske Bestand- dele, Bakterier og Dyr. Naar man kommer en 7—8 Fod ned under Overfladen, bliver Antallet af Bakterier og andre levende Or- ganismer meget ringe, og endnu længere nede er Jordlagene kimfri. Naar Vandet er trængt noget længere ned, finder det derfor ikke mere organiske Stoffer, som det kan medtage, og de talløse fine Porer i de dybere Lag virker som et Filter, der tilbageholder de Urenheder, som Vandet har medført fra Overfladen. Derimod aptager Vandet en Del uorganiske Bestanddele fra de dybere Jordlag og kan efter disses Beskaffenhed saaledes komme til at indeholde Kalk, Magnesia, Jern, Kiselsyre, Lerjord o. s. v. Fig. 141. a porøse Lag, b uigennemtrængelige Lag, c vandførende Lag, c3 Stigning af Vand i Jordlagene, d og d Brønde. Kilder og dybe artesiske Brønde vil altsaa give rent og sundt, men som oftest haardt Vand. Midt imellem det bløde Regnvand og det haarde Kildevand staar Vandet i Bække og Floder. Disse dannes dels fra Kilderne, dels ved at samle det nedløbende Regnvand fra Skrænter o. s. v. Vandet er derfor blødere, men ikke saa rent; særlig naar en Aa faar Til- løb fra dyrkede og gødede Marker eller naar en Flod passerer gennem en By, hvor Rendestene og Fabriksafløb munder ud i den, kan Vandet let blive saa urent, at det bliver ubrugeligt og sund- hedsfarligt. Imidlertid har Floderne en vis Evne til at rense sig igen; de organiske Bestanddele sætter sig efter nogen Tids Forløb til Bunds og ved Solstraalernes Paavirkning iltes de organiske Forbindelser videre til forholdsvis uskadelige Stoffer. Deraf kommer det, at selv en stærkt forurenset Flod kan se ret ren ud nogle Mile nedenfor en større By, uagtet den der har modtaget alle Slags Affald. Noget lignende gaøldei' om de store Indsøer, som f. Eks. Genfer-