Menneskets Legeme

176 MENNESKETS LEGEME søen; skønt den modtager Afløb fra talrige større og mindre Byer ved dens Bred, er dens Vand dog klart og rent, og Byen Genf, der henter sin Forsyning af Drikkevand gennem Rør, der er ført et Stykke ud i Søen, har upaaklageligt, sundt Vand. I mange Tilfælde vil man altsaa kunne skaffe sig godt Drikke- vand ved at faa sin Forsyning fra Kilder eller fra Floder og Ind- søer; jo mere det omliggende Land imidlertid bliver indtaget til Agerbrug med stærkt gødede Marker, og jo stærkere Byerne ved Floderne vokser, saa at Affaldet fra de mange Mennesker og Spilde- vandet fra de mange Fabriker kappes om at fordærve Flodernes og Indsøernes Vand, desto mere stiger Trangen til at skaffe sig Drikke- vand af mere paalidelig Art. Endelig er der i ethvert Land store Strækninger, som ikke har naturlige Kilder og som Ikke har Aaer eller Indsøer af en saadan Størrelse, at Befolkningen kan faa sin Forsyning af Drikkevand fra dem. I alle disse Tilfælde er man da henvist til at skaffe sig Vand ved at grave Brønde. Den ældste og endnu den almindeligst an- vendte Form af Brønde bestaar kun i et gravet Hul i Jorden paa 6—8—10 Alens Dybde. En saadan Brønd kan give en meget rigelig Mængde Vand, men det er klart, at man ingenlunde kan være sikker paa Vandets Ren- hed; Brønden vil nemlig blot samle det Vand, som siver ned gen- nem de øverste Jordlag, og det vil altsaa bero paa disses Sammen- sætning, hvor mange forraadnende organiske Bestanddele der afgives til Brøndvandet. Desuden kan Rotter, Tudser og lignende Dyr let komme ned i en saadan Brønd, og én død Rotte er i Stand til at gøre Vandet i en Brønd ganske ubrugeligt. Det er derfor en uafviselig Betingelse for en brugbar Brønd, at dens Sider maa være sat i Sten eller muret med Cement, saa at Vandet ikke kan trænge ind fra Siderne, men maa stige op neden- fra, derved underkastes det dog en længere Filtrering gennem noget dybere Jordlag og renses derved noget. Endvidere maa enhver Brønd have et tætsluttende Laag, saa at Snavs og Affald ikke kan falde ned i den og Dyr forhindres fra at falde i Brønden og drukne. Endelig har Brøndens Plads meget stor Betydning; endnu træffer man paa Landet tidt Brønden gravet i et Hjørne af Gaarden umid- delbart op til Møddingen, og selv om der ei' sørget for, at Mødding- vandet ikke ligefrem kan løbe ned i Brønden, vil dog Regnvandet, naar det siver ned gennem den ophobede Gødning, tage de for- raadnende Bestanddele med sig ned gennem Jorden og paa den Maade føre dem ind i Brønden. Man ser ligeledes ofte Brønde gravede paa Kirkegaarde eller lige tæt ved dem, og saadanne Brøndes Vand kan tidt være saa overfyldt med skadelige Bestanddele, at det virker ligefrem som Gift. Man har da ogsaa iagttaget Forgiftninger, som skyldtes Nydelsen af Vand fra Kirkegaardsbrønde, og paa Københavns Kirkegaarde findes