Menneskets Legeme

FØDEMIDLERNE 177 derfor ved Brøndene Opslag om, at Brønd vandet kun maa benyttes til Vanding, men ikke drikkes. Inde i Byer giver de gravede Brønde næsten altid daarligt Drikkevand, fordi Jordbunden der er blevet uren ved at modtage Afløb og Urenligheder i de mange 100 Aar, før man fik ordnet Kloakforholdene saaledes, at Spildevand o. s. v. virkelig føres bort fra Boligerne; for Københavns Vedkommende maa endnu bemærkes, at en stor Del af Byen er bygget paa opfyldt Grund og at man i gamle Dage anvendte baade Dag- og Natrenovation til Opfyldning, saa at man ved at grave ned i Grunden har fundet Hestegødning og lignende Stoffer, som maaske har ligget der i flere 100 Aar. Det er let at forstaa, at Vand, som siver ned gennem en saadan Grund og samler sig i en gravet Brønd, maa være meget urent, og efter- haanden som man har undersøgt de faa Brønde, som endnu findes tilbage i København, efter at den havde faaet en god Vandforsyning gennem Rørledninger, har det ogsaa vist sig, at deres Vand er saa slet, at man maatte lukke Brønden til. Bedre end de gravede Brønde er de abessyniske eller Rør- Brønde, der bestaar af et Smedejerns Rør paa 1—3 Tommers Gen- nemsnit, som nedad ender med en Staalspids og som bores ned i Jorden saa længe, til man kommer til Vand; lige oven over Spidsen findes der Huller i Røret, gennem hvilke Vandet presses ind og stiger op i Røret. Naar Trykket nedenfra er stærkt, vil Vandet trænge ud af sig selv; er Trykket mindre stærkt, maa man anbringe en Haandpumpe til at suge Vandet op. Denne Art Brønde har den Fordel, at man faar Vandet fra de dybere, renere Jordlag og at enhver Tilstrømning af urent Vand fra Siden er umuliggjort. De artesiske Brønde er ganske af samme Art, kun anvender man denne Betegnelse særlig, naar man maa søge Vandet meget dybt, saa at et enkelt Rør ikke er tilstrækkelig langt; man skruer da efterhaanden flere Rør sammen, eftersom man naar længere ned, og vedbliver hermed, indtil man har naaet det faste Underlag, hvor man kan vente at træffe de underjordiske Vandansamlinger. Det er saaledes en vigtig, men ogsaa mange Gange en ret van- skelig Sag for den enkelte Mand, som bebor et Hus ude paa Landet, at skaffe sig rent og sundt Vand. Langt større bliver dog Vanske- lighederne, naar der er Tale om at forsyne en større By med godt og tilstrækkeligt Drikkevand, og samtidig vokser ogsaa Farerne ved at byde Befolkningen Vand, for hvis Renhed man ikke kan indestaa. Gentagne Gange har man set, at Epidemier af Kolera, Tyfus og ondartede Diarrhoer har haft deres Oprindelse fra Anvendelsen af urent Drikkevand; saaledes opstod 1892 i Hamborg en meget vold- som Koleraepidemi, som ganske øjensynlig bredte sig saa stærkt, fordi Hamborgs Drikkevand blev taget fra Elben, oven i Købet fra et Sted, der laa temmelig nær ved Kioskernes Udmunding i Floden. Bevisende for Drikkevandets Betydning for Udbredelsen af Smitte var det, at Nabobyen Altona, der er helt sammenbygget med Ham-