Menneskets Legeme

»•v- wMat o 178 MENNESKETS LEGEME borg og hvis sanitære Vilkaar ellers er de samme som denne Bys, næsten gik helt fri for Kolera, fordi Altona havde et ordenligt Vandværk, i hvilket Drikkevandet filtreredes, medens Hamborgerne drak det urensede Elbvand. Indtil Midten af det 19de Aarhundrede fik København sit Drikke- vand dels fra en Mængde gravede Brønde rundt om i Byen, dels fra de Søer, som ligger omkring den gamle By — Peblinge-, St. Jørgens-, Sortedams- og Emdrup Sø —, hvis Vand i Trærender lededes ind til Byen. Efter at Byen 1853 var bleven hjemsøgt af en voldsom Koleraepidenii, indsaa man, ät man for at undgaa lig- nende Ulykker i Fremtiden maatte sørge for bedre Drikkevand, og man anlagde derfor et Vandværk, der forsynedes med Filtre, i Fig. 142. Vandfilter. a muret Grundlag, b større Sten, B Vandledningskanal, c d e grovere og finere Grus, f Sand, w Vand. hvilke Vandet renses, før det sendes ind til Foi'brugerne. Et saadant Filter bestaar af en muret Beholder, hvis Bund er dækket med Sten, ovenpaa Stenlaget kommer et Lag groft Grus, saa fint Grus og endelig dannes Overfladen af rent, hvidt Strandsand. Vandet ledes ind i Beholderen oven over Sandet og synker nu ned gennem de forskellige Lag. I Begyndelsen løber Vandet meget hurtigt igen- nem, og det medtager da en ikke ringe Mængde af de Bakterier, som findes deri, men efter kort Tids Forløb danner der sig paa Sandets Overflade et tyndt, slimet Lag af de tilbageholdte Bakterier o. s. v. og dette Lag er i Stand til at holde Urenhederne tilbage, saa at det gennemløbende Vand bliver renset for alle gi’overe Uren-