Menneskets Legeme
Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON
År: 1901
Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 372
UDK: 612
ERNÆRING OG STOFSKIFTE
AF
DR. MED. F. LEVISON
MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER
AF
LÆGE VILH. JENSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FØDEMIDLERNE
179
heder som Smaadyr, Bakterier o. lign. Samtidig hermed bliver
Filtreringen efterhaanden langsommere, og til sidst kommer der det
Øjeblik, da Filtret virker for langsomt.
Naar dette er Tilfældet, er det tilstrækkeligt at fjerne et ganske
tyndt Lag af Sandets Overflade; Filtret kan da atter arbejde som
forhen, da det kun er det aller øverste Lag, som tilbageholder Bak-
terierne og efterhaanden bliver vanskelig gennemtrængeligt, medens
de dybere Lag af Sand, Grus etc. mere gør Tjeneste som Støtte for
det øverste, filtrerende Lag.
I Begyndelsen tog man Vandet fra de samme Søer som forhen,
men efterhaanden indsaa man, at Vandet i disse hverken var til-
strækkeligt i Mængde for Byens Forbrug og heller ikke kunde be-
tragtes som sundt og godt Drikkevand, da det modtog alt for mange
Tilløb af urent Vand.
Ved Undersøgelser af Jordbunden Vest og Nord for København
havde man erfaret, at der her i noget afvekslende Dybde findes et
rigt vandførende Lag, som nedad overalt begrænses af Kridt.
Man begyndte da at bore artesiske Brønde og fandt, at man ved
saadanne Boringer kunde skaffe en meget rigelig Forsyning med
fuldstændig rent, bakteriefrit og sundt Drikkevand. Senere indkøbtes
Søndersøen, og København fik nu en Tid lang en Blanding af
denne Søs Vand og Kildevand fra de artesiske Brønde. Dette havde
imidlertid sine Ulæmper, og navnlig viste det sig, at Søvandet inde-
holdt Planter (Alger), der formerede sig saa rigeligt i Rørene, at
Vandforsyningen led der under.
Man opgav da at bruge selve Søens Vand, men borede forskel-
lige artesiske Brønde ved dens Bredder og fik her en meget rigelig
Mængde fortræffeligt Vand.
Fra 1892 forsynes København udelukkende med Kildevand fra
Boringerne, der føres i Ledninger til Pumpestationer og derfra
trykkes ind til Forbrugerne; Ledningerne er nu overalt lukkede,
saa at Vandet ikke kan modtage Urenligheder fra Luften: kun paa
en kortere Strækning har det været nødvendigt at lade Luften træde
til, idet Vandet føres i aabne Ledninger, som dog dækkes ved et Tag.
Kildevandet er nemlig temmelig jernholdigt, og man maa derfor lade
det komme i Berøring med Luften, for at dennes Ilt kan ilte Jernet
og fælde det ud i større Fnug, som saa holdes tilbage af Filtrene.
København har altsaa nu en Vandforsyning med saa godt Drikke-
vand som meget faa andre store Byer, og saa rigelig er Vandforsy-
ningen, at man med Lethed kan skaffe 100 Liter Vand daglig til
hver Indvaaner af København, selv om Befolkningen vokser til
]/2 Million. Derved opnaas, at man foruden til Drikkevand ogsaa
har nok til Bade, Vandklosetter etc.
Hvor Vandforsyningen er saa god som i København, er det
ganske unødvendigt for Forbrugerne selv at filtrere Vandet. Hvor
man derimod maa benytte Drikkevand af mindre paalidelig Beskaffen-
hed, kan der være Grund til at benytte Filtrerapparater.