Menneskets Legeme

221 MENNESKETS LEGEME da ofte uden om en Benskal, der omslutter den døde Knogle. Under- tiden fjernes ved Operation den egentlige Knogle og man ser da ofte den tilbageblevne Benhinde danne en ny Knogle, der gør samme Tjeneste som den gamle, saaledes at f. Eks. Børn kan komme til at gaa fuldstændig naturlig, til Trods for at de har faaet fjernet deres ene Skinneben, som senere er erstattet ved Benhindens Virk- somhed. For rigtig at fæste Benhinden til Knoglen gaar der fine Binde- vævstraade fra Hinden dybt ind Fig. 162. Skævt helet Laarbens- brud. Fig. 163. En død Knogle omsluttet af nydannet Benvæv. i Knoglen, hvor de let kan paa- vises. Disse Traade kaldes de Sharpeyske Fibre. Udviklingen af Knoglerne fo- regaar paa to forskellige Maader. De lange Knogler og forøvrigt næsten alle Legemets Knogler, med Undtagelse af de fleste af Hovedets flade Knogler, anlægges fra Begyndelsen som Brusk. De har da omtrent samme Form, som de senere bevarer, men er i Stand til at vokse, idet Væksten kun foregaar paa de Steder af Knoglerne, hvor der endnu er Brusk. Omdannelse til Knoglevæv gaar for sig ved, at der paa be- stemte Tidspunkter i de forskel- lige Bruskanlæg optræder For- beningskærner, der viser sig som graalige, uigennemsigtige Pletter i Brusken. Forbeningen foregaar meget sjælden paa den simple Maade, at der afsættes Kalksalte i Brusken og dennes Celler om- dannes til Knogleceller. Oftest sker det derved, at der svarende til Forbeningskærnerne sker el Henfald af Brusken og en Ny- bygning af Knoglerne fra særegne Celler, de saakaldte Osteoblaster, der ligeledes findes paa den ind- vendige Side af Benhinden, fra hvilken der samtidig sker Ny- dannelse af Knoglevæv. Bendannelsen foregaar derfor baade ind- vendig og udvendig paa Knogleanlæget; den begynder før Fødslen, men fortsættes saa længe Væksten vedvarer. Til sidst er der kun smalle Lag af Brusk tilbage mellem Midtstykkerne og Endestykkerne paa de lange Knogler og først naar disse Brusklag er forbenede, standser Længdevæksten.