Menneskets Legeme

Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON

År: 1901

Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 372

UDK: 612

ERNÆRING OG STOFSKIFTE

AF

DR. MED. F. LEVISON

MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER

AF

LÆGE VILH. JENSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
238 MENNESKETS LEGEME vendes baade op og ned, foregaar ved Kombination af Bevægelser baade foroven og forneden i Underarmen, man taler derfor om kombine- rede Led. Det øverste af disse Led dannes af et Ledhoved paa Spolebenet. Dette Ledhoved har Form som en smal, bruskklædt Rand om den cirkelrunde øverste Ende og hviler i en lille Ledskaal paa Albubenets udvendige Side. Den øvrige Del af Ledskaalen dannes af et Bindevævsbaand, som omfatter Spolebenets Ledflade og holder den i Stilling. Ved den nedre Ende er Forholdet om- vendt, her er det Spolebenets brede Ende, som paa den udvéndige Side bærer en lille Ledskaal, og det er Albubenets smalle afrundede Ende, som danner Ledhoved. Ved Drejning af Underarmen foregaar en Krysning af Underarmsbenene, saaledes som det ses paa Fig. 189. Den Kraft, som holder Leddene i det menneskelige Legeme sammen, er meget betydelig. Det er først og fremmest de stærke fibrøse Kapselbaand, men ogsaa selve Kapslen spiller her nogen Rolle. Vigtigt er det ligeledes, at en Mængde Muskler hæfter sig i Nærheden af Leddene og bidrager til at holde dem sammen. Men selv om man skærer alle Bløddelene igennem, Muskler og Sener, saavelsom Kapsel og Kapselbaand, skal der endnu en be* tydelig Kraft til for at trække Ledhoved ud af Ledskaal, idet nem- lig Luftens Tryk holder Ledhovedet paa Plads. Som bekendt ud- øver den atmosfæriske Luft et betydeligt Tryk, som i Almindelighed angives til 14 Pd. pr. Kvadrattomme. Da et Led som Hofteleddet nu er flere Kvadratlommer stort, skal der 30—40 Pd. Træk til for at trække Ledhovedet ud af Skaalen. Skelettet er som tidligere omtalt det Stillads, om hvilket det menneskelige Legeme er bygget. Man regner i Almindelighed at det bestaar af 205 forskellige Knogler, hvoraf de 33 er uparrede me- dens de øvrige danner 86 Par, hvoraf den ene i højre, den -inden i venstre Halvdel af Legemet. Vilde man tælle alt med, hvad der overhovedet var af Ben i Legemet og desuden de enkelte Knogler i sammenvoksede Ben, kom Antallet op paa omtrent 230 Knogler ialt. Skelettet falder naturligt i fire forskellige Afsnit svarende til det menneskelige Legemes forskellige Dele. Vi har Hoved, Krop, Arme og Ben. Fordelingen af de forskellige Knogler i disse Dele er føl- gende: I Hovedet findes, naar man medregner de tre smaa Øre- • knogler, 28, i Kroppen 51, i Armene med tilhørende Skulderblad og Nøgleben 64 og i Benene 62 forskellige Knogler. At omtale hver enkelt af disse Knogler vilde føre os alt for vidt. En ind- gaaende Beskrivelse af dem lindes i Lærebøgerne i Anatomi, der er den Videnskab, som beskæftiger sig med Bygningen af Organismen. Her gennemgaas i Hovedtrækkene Skelettets enkelte Afsnit samt Ordningen og Udseendet af de vigtigste Ben, for saa vidt dette er nødvendigt for Forstaaelsen af det menneskelige Legemes Særegen- heder, den oprejste Stilling, Gangen og den siddende Stilling, lige- som vi berører de Forhold, som har Betydning for Opfattelsen af Virkningen af de betydningsfuldeste Muskler.