Menneskets Legeme
Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON
År: 1901
Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 372
UDK: 612
ERNÆRING OG STOFSKIFTE
AF
DR. MED. F. LEVISON
MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER
AF
LÆGE VILH. JENSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
238
MENNESKETS LEGEME
vendes baade op og ned, foregaar ved Kombination af Bevægelser baade
foroven og forneden i Underarmen, man taler derfor om kombine-
rede Led. Det øverste af disse Led dannes af et Ledhoved paa
Spolebenet. Dette Ledhoved har Form som en smal, bruskklædt
Rand om den cirkelrunde øverste Ende og hviler i en lille Ledskaal
paa Albubenets udvendige Side. Den øvrige Del af Ledskaalen
dannes af et Bindevævsbaand, som omfatter Spolebenets Ledflade
og holder den i Stilling. Ved den nedre Ende er Forholdet om-
vendt, her er det Spolebenets brede Ende, som paa den udvéndige
Side bærer en lille Ledskaal, og det er Albubenets smalle afrundede
Ende, som danner Ledhoved. Ved Drejning af Underarmen foregaar
en Krysning af Underarmsbenene, saaledes som det ses paa Fig. 189.
Den Kraft, som holder Leddene i det menneskelige Legeme
sammen, er meget betydelig. Det er først og fremmest de stærke
fibrøse Kapselbaand, men ogsaa selve Kapslen spiller her nogen
Rolle. Vigtigt er det ligeledes, at en Mængde Muskler hæfter sig i
Nærheden af Leddene og bidrager til at holde dem sammen.
Men selv om man skærer alle Bløddelene igennem, Muskler og
Sener, saavelsom Kapsel og Kapselbaand, skal der endnu en be*
tydelig Kraft til for at trække Ledhoved ud af Ledskaal, idet nem-
lig Luftens Tryk holder Ledhovedet paa Plads. Som bekendt ud-
øver den atmosfæriske Luft et betydeligt Tryk, som i Almindelighed
angives til 14 Pd. pr. Kvadrattomme. Da et Led som Hofteleddet
nu er flere Kvadratlommer stort, skal der 30—40 Pd. Træk til for
at trække Ledhovedet ud af Skaalen.
Skelettet er som tidligere omtalt det Stillads, om hvilket det
menneskelige Legeme er bygget. Man regner i Almindelighed at det
bestaar af 205 forskellige Knogler, hvoraf de 33 er uparrede me-
dens de øvrige danner 86 Par, hvoraf den ene i højre, den -inden
i venstre Halvdel af Legemet. Vilde man tælle alt med, hvad der
overhovedet var af Ben i Legemet og desuden de enkelte Knogler i
sammenvoksede Ben, kom Antallet op paa omtrent 230 Knogler ialt.
Skelettet falder naturligt i fire forskellige Afsnit svarende til det
menneskelige Legemes forskellige Dele. Vi har Hoved, Krop, Arme
og Ben. Fordelingen af de forskellige Knogler i disse Dele er føl-
gende: I Hovedet findes, naar man medregner de tre smaa Øre- •
knogler, 28, i Kroppen 51, i Armene med tilhørende Skulderblad
og Nøgleben 64 og i Benene 62 forskellige Knogler. At omtale
hver enkelt af disse Knogler vilde føre os alt for vidt. En ind-
gaaende Beskrivelse af dem lindes i Lærebøgerne i Anatomi, der er
den Videnskab, som beskæftiger sig med Bygningen af Organismen.
Her gennemgaas i Hovedtrækkene Skelettets enkelte Afsnit samt
Ordningen og Udseendet af de vigtigste Ben, for saa vidt dette er
nødvendigt for Forstaaelsen af det menneskelige Legemes Særegen-
heder, den oprejste Stilling, Gangen og den siddende Stilling, lige-
som vi berører de Forhold, som har Betydning for Opfattelsen af
Virkningen af de betydningsfuldeste Muskler.