Menneskets Legeme

248 MENNESKETS LEGEME Er Hvirvel bestaar af en forreste, mere massiv, Del, Hvirvel- legemet, som set ovenfra er nyreformet i Lændeegnen, hjerteformet i Brystet og næsten aflang firkantet i Halsen. Det er begrænset opad og nedad af plane Flader betrukne med Brusk og forenede med en oven- og underliggende Hvirvel ved et særlig bygget Baand, som i Midten er meget elastisk. Fra Bagsiden af Hvirvellegemet udgaar paa hver Side en Benflade, som mødes i Midten, omsluttende et rundt Hul, Rygmarvshullet, der sammen med de tilsvarende Huller paa de øvrige Hvirvler dannei Ryg- marvskanalen, som staar i direkte Forbindelse med Hjernekassen. Fra den omtalte Benflade, Hvirvelbuen, udspringer til hver Side en Tværtap og lige bagud en Torntap. Disse Tappe tjener til Fæste for Baand og Muskler. Opad og nedad bærer Buen paa hver Side en skraa fremspringende, flad, bruskklædt Flade, der mødes med en tilsvarende fra den nærmeste Hvirvel og danner et Led Disse Fremspring kaldes for Ledtappene. De fremkomne Led er Glideled med ringe Bevægelighed. Nær inde ved Hvirvellegemet er Buen noget smallere end paa de øvrige Partier og ved Opstablingen af Hvirvelsøjlen efterlades her en Række Huller paa Siden, som tjener til Gennemgang for Rygmarvsnerverne. Buerne dækker de fleste Steder tagstensformet over hinanden, saaledes at Rygmarvskanalen bliver fuldstændig lukket og Ryg- marven godt beskyttet. Ved denne Tagstensordning fremkommer Lighed med Principet i de gamle Ridderrustninger, hvor det ogsaa gjaldt om at dække uden at Bøjeligheden gik til Grunde. Her dannedes f. Eks. Dækket over Fingrene af en Række flade Ringe, der var sammenhæftede paa Siderne, men kunde bøjes ind under hinanden. En lignende Bygning ser man hos Dyrene f. Eks. hos Skældyret eller paa Bugen af Slangerne. I Rygraden skal Rygmarven ogsaa beskyttes, uden at Bøjelig- heden helt maa ophøre, og det opnaas netop paa den beskrevne Maade. Bøjeligheden er dog meget forskellig, stor i Halsen, ringe i Brystet og næsten umulig i Lænden. Lændehvirvlerne frembyder, fraset deres massive Bygning °g betydelige Størrelse i Sammenligning med de andre Hyirvler, intet særligt. Anderledes med Brysthvirvlerne. Hver af disse bærer nemlig et Par Ribben. Ribbenene er flade, tynde, bøjede Knogler, der bagtil bærer to Ledflader svarende til lignende paa Brysthvirvlerne, hvor den ene sidder paa Legemet, den anden ude paa Spidsen af Tværtappen. Disse Ledflader er saaledes byggede, at der kan foregaa en Drejning om den Del af Ribbenet, som ligger mellem dem. Herved løftes den forreste Ende af Ribbenet, der føres fremad og opad. Denne forreste Ende staar ved et kortere eller længere Stykke Brusk, Ribbensbrusken, i Forbindelse med en flad, aflang Knogle, Brystbenet, som sidder fortil i Brystets Midt- linje. De øverste 7 Ribben staar ved Ribbensbrusken direkte i For- bindelse med Brystbenet, kaldes de ægte Ribben, i Modsætning til