Menneskets Legeme

SKELET OG MUSKLFR 263 lukkes, men desuden netop paa Grund af den delte Bygning en Bevægelse af Underkæben fra Side til Side, saaledes som det er nødvendigt ved Tygningen. Den forreste Del af Grenen ender spidst og giver Tilhæftning for den store Tindingemuskel. Der er faa Knogler i det menneskelige Legeme, der har et saa afvigende Udseende i de forskellige Aldre som Underkæben. Hertil bidrager naturligvis Tændernes Fremkomst og Forsvinden. Hos det nyfødte Barn er det et smalt, buet Ben uden Tænder, uden tydelig Hage, knap nok med Ledhoved og uden nogen som helst af den karakterfulde Bygning, som den har hos den voksne Mand, hvor Underkæben fremtræder i sin smukkeste og kraftigste Form. Hos Oldingen ser man atter den tandløse Bue, der bliver smallere og smallere ved Svind af Knoglevævet, medens Underkæbe- grenen ikke undergaar synderlige Forandringer. Underkæben kan paa Skelettet af det menneskelige Hoved let Fig. 227. Hovedskal af Menneske, set fra neden. fjernes ligesom hos de allerfleste Dyr med Undtagelse af Grævlingen, hvor Ledskaalen er saaledes bygget, at Benkanter griber ned om Ledhovedet, hvorfor Underkæben ogsaa i skeletteret Tilstand bliver hængende. Tager vi nu et Menneskekranium og betragter dets Underside, ser vi fortil stadig Overkæbebenet, hvis Tandrad danner Afgræns- ningen fortil. Overkæbebenet viser her to vandrette flade Frem- spring, der mødes i Midtlinjen og danner største Delen af den haarde Gane. Den bageste Del af denne dannes af Ganebenene, der tillige ved en lodret Del kommer til at danne den yderste Kant af de bageste Næsebor, hvis Skillevæg, dannet af Plovbenet, ses tydelig. Til Siderne for Ganebenet ses to vingede flade Ben, som