Menneskets Legeme

266 MENNESKETS LEGEME Fig. 231. Gennemsnit af Næsehulen. 1 Næseben, 2 Overkæbens Næsefrem- spring 3 Ganeben, 4, 5 og 6 øverste, mellemste og nederste Musling, 7 Pan- dehule, 8 Sibenshule, 9—10 Tyrker- saddel, 14 Griffeten. Medens den udvendige Side af Knoglerne, som dannede Hjærne- kassen, var glat, er den indvendige mere ujævn, idet man ser uregel- mæssige fremspringende Kanter og mellemliggende Furer. Disse svarer nøjagtig til Vindingerne paa Hjærnen og Kanterne til Hjærnekassen er ligesom stobt over Hjærnens Masse, under Forbeningen har Kassen antaget Form af Ind- holdet. Foruden Mærkerne af Hjærne- vindingerne ser man paa de fleste af Hjærnekassens Knogler Mærker af Blodkar. Særlig paa Indsiden af Issebenene er dette tydeligt. Fra det forreste nederste Hjørne stræk- ker der sig en stadig mere og mere forgrenet Fure svarende til et stort Kar, som løber her. Disse Kanter og Furer er det eneste betydningsfulde man ser paa Loftet i Hjærnekassen. Bunden derimod er mere indviklet. Den er delt i 3 Afdelinger, liggende trinvis forfra bagtil. Den forreste Tredjedel dannes for største Delen af Pandebenet. Den optager Hjærnens Pandelapper. 1 Midtlinjen ses en trekantet Knogleflade, den saakaldte Hanekam, som sidder paa Oversiden af Sib< hver Side af Hanekar til Næsehulen og hvor- igennem Lugtenerver- ne gaar. Den bageste Begrænsning af den forreste Del dannes af de smaa Vinger paa Kilebenet. K i 1 e b e n e t ligger indskudt mellem Nak- keben og Isseben bag- til og Pandeben for- til. Det har Lighed med en Sommerfugl og bestaar af en mid- terste mere massiv Del, som svarer til Kroppen, og to Side- dele, Vingerne, af hvilke de smaa forreste som nævnt danner en I el af Bunden i Pandedelen, medens de bageste større Vinger net. Dette har faaet sit Navn, fordi der paa men findes en Række Huller, der fører ned Fig. 232. Gennemsnit af Øjehulen. 1 Pandeben, 2 Næseben, 3 Overkæbens Næsefremspring, 4 Taare- ben, 5 Sibens Papirflade, 6 Ganeben, 19 Overkæbe- ben, 21 Overkæbehul, 17 Griffelen.