Menneskets Legeme

SKELET OG MUSKLEN 283 Rummet i Bughulen og øver Tryk paa Indvoldene, hvad der spiller en Rolle ved Afføringen og til Dels ved Hosten og Nysen. Den nederste Grænse af den indre Skraamuskel dannes af en Bindevævsstræng, det saakaldte Poupart’ske Baand, som strækker sig fra Spidsen af Hoftebenskammen og ned mod Symfysen. Under dette findes et svagere, mindre modstandsdygtigt Parti af Bugvæggen. Ved Hostestød eller anden stærk Virkning af Bugpressen, f. Eks. ved Løften af svære Byrder, kan Trykket paa Indvoldene blive saa stort, at en Tarmslynge træder frem under dette Baand, og vi faar da et Brok. Endnu hyppigere fremkommer Brok igennem den saakaldte Lyskekanal, der udmunder nærmere Midtlinjen over Pouparts Baand. Paa Siderne af Brystkassen udspringer den store savtakkede Muskel, som bøjer om paa Ryggen under Skulderbladet og fæster sig til deltes inderste Kant. Musklen bevirker en Fremstrækning af Skulderbladet og hvis kun de nederste Bundter sammentrækkes, cn Drejning af dette. Denne Muskel har hos Dyrene en endnu større Betydning, idet det er den, som for største Delen bærer hele Kroppen, der er ligesom ophængt mellem Forlemmernc. Paa Ryggen ser man øverst den hætteformede Muskel, der udspringer fra en senet Stribe langs Torntappene helt oppe fra Nakkebenet og ned til de nederste Brysthvirvler. Fra dette lange Udspring gaar Bundterne sammen ned mod Skulderbladets Kam og mod Nøglebenet. Denne Muskel tjener til at hæve hele Skulder- partiet. Nedenfor Hætleniusklcn kommer den brede Rygmuskel, der ud- springer fra en bred Sene fra dc nederste Brysthvirvlcr, fra Lænde- og Korshvirvlernes Torntappe. Muskelbundlerne samler sig til en Trekant, hvis Sene fæster sig paa Overarmsbenet, og Virkningen af Musklen ytrer sig ved at Armen føres nedad mod Kroppen samtidig med, at der foregaar en Drejning af Armen udad. Foruden disse store overfladisk liggende Muskler findes der paa Ryggen et Utal af mindre og mindre betydningsfulde Muskler, dels saadanne, som gaar fra Skulderbladets to Gruber til Overarmen, dels andre fra Skulderbladets Kanter og endelig findes der langs Rygraden en Mængde forskellige længdeløbende Muskler, der frem- kalder Bevægelser af Hvirvelsøjlen. De yderste af disse er længere og tykkere og jo niere man kommer i Dybden, des kortere og tyn- dere bliver de. Disse Længdemuskler fortsætter sig helt op i Nakken, hvor de øverste fæster sig i Gruber og paa Kanter af Nakkebenet. Af Halsmuskler lindes der paa hver Side en stor Mængde, som dels fæster sig paa Hovedet, dels paa Tindingebenet og dels om- slutter Svælg og Spiserør. En vigtig Muskel fortjener dog at nævnes. Det er Halsens store Skraamuskel, hvis latinske Navn ikke er mindre end Steriwcleidomastoideusmiisklen. Den strækker sig fra oveisle Kant af Brystben og Nøgleben, hvor den udspringer med to