Menneskets Legeme
Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON
År: 1901
Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 372
UDK: 612
ERNÆRING OG STOFSKIFTE
AF
DR. MED. F. LEVISON
MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER
AF
LÆGE VILH. JENSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
■•<* • *X.ih r ^oMrån». -t Ja. - £
SKELET OG MUSKLEN 287
fordi det er den som udspiles, naar man spiller paa Blæseinstru-
menter og det er den, som for største Delen frembringer det nød-
vendige Lufttryk. Den spiller en stor Rolle ved Tygningen, idet den
i Forening med Tungen sørger for at det, der skal tygges, anbringes
mellem Tænderne. Den gennembores af Udførselsgangen fra den
store Ørespytkirtel.
Tungens Muskler udspringer dels fra Bagsiden af Under-
kæben, dels fra Tungebenet (Fig. 252,23), som er en lille hestesko-
formet Knogle, der ligger lidt ovenfor og foran for Strubehovedet.
Muskelbundterne i Tungen krydser hinanden i alle Retninger og kan
bevæges uafhængig af hinanden, hvorfor Tungen som bekendt er
meget bevægelig. Dens store Bevægelighed er nødvendig for Tyg-
ningen og for Talen. Tungebenet fastholdes i sin Stilling dels af et
Baand fra Spidsen af Griffelen, dels af en Mængde forskellige
Muskler, der enten udspringer fra Brystben, Nøgleben og Skulder
eller fra Kraniet og Underkæben. Tidligere er nævnt den tve-
bugede Muskel, hvis Midtersene (Fig. 2 5 2,27) fæstes til Tungebenel
og hvis forreste Bug udspringer fra Underkæben, mens den bagestc
kommer fra Tindingebenets Vortefremspring. En lignende tvebuget
Muskel (Fig. 2 5 2,24) gaar fra Skulderbladet til Tungebenet med Senen
fastholdt af Bindevæv bag Nakkemusklen.
Af Skuldermusklerne maa særlig nævnes Deltamusklen
(Fig. 247,20), som udspringer langs nederste Kant af Skulderblads-
kammen og Nøglebenet. Det er en tyk trekantet Muskel, hvis
Bundter nedad samler sig i en Spids, der fæster sig paa Udsiden
af Overarmsbenet lidt ovenfor Midten. Det er en meget kraftig
Muskel, som tjener til at hæve Armen og som hos de fleste Men-
nesker i sammentrukket Tilstand tegner sig skarpt under Huden.
Det er tillige den, der i Hvilen dækker over de ' forskellige Frem-
spring paa Skulderen og frembringer dens afrundede Skulderform.
Paa Overarmen ligger paa Forsiden den tv eh o v ed ede M usk e i
(paa Latin muscuhis biceps). Det ene, det lange Hoved, udspringer
med en tynd Sene paa Kanten af Skulderledskaalen over Leddet,
gaar paa en ejendommelig Maade gennem selve Skulderleddet i en
Rende paa Overarmsbenet og mødes snart med det korte Hoved,
som udspringer paa Ravnenæbsfremspringét. Tilsammen danner de
en tenformet lang Muskelbug paa Forsiden af Overarmen, passei'er
Albuleddet og fæstel' sig paa den forreste spidse Knop paa Albu-
benet lige ved Leddet. Musklen bøjer Armen.
Paa Bagsiden af Overarmen findes den trehovedede Muskel
(musculus triceps), hvis ene Hoved udspringer paa Skulderbladet
under Ledskaalen. Det andet kommer fra den øverste Del af Over-
armsbenets Bagside og det nederste mindste, men bredeste Hoved
kommer fra nederste Del af Bagsiden. De samler sig alle paa en
kort Sene, der fæster sig paa Albubenets bageste Fremspring, den
egentlige Albu, adskilt derfra ved en lille Slimsæk. Musklen strækker
Armen.