Menneskets Legeme

Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON

År: 1901

Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 372

UDK: 612

ERNÆRING OG STOFSKIFTE

AF

DR. MED. F. LEVISON

MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER

AF

LÆGE VILH. JENSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
■•<* • *X.ih r ^oMrån». -t Ja. - £ SKELET OG MUSKLEN 287 fordi det er den som udspiles, naar man spiller paa Blæseinstru- menter og det er den, som for største Delen frembringer det nød- vendige Lufttryk. Den spiller en stor Rolle ved Tygningen, idet den i Forening med Tungen sørger for at det, der skal tygges, anbringes mellem Tænderne. Den gennembores af Udførselsgangen fra den store Ørespytkirtel. Tungens Muskler udspringer dels fra Bagsiden af Under- kæben, dels fra Tungebenet (Fig. 252,23), som er en lille hestesko- formet Knogle, der ligger lidt ovenfor og foran for Strubehovedet. Muskelbundterne i Tungen krydser hinanden i alle Retninger og kan bevæges uafhængig af hinanden, hvorfor Tungen som bekendt er meget bevægelig. Dens store Bevægelighed er nødvendig for Tyg- ningen og for Talen. Tungebenet fastholdes i sin Stilling dels af et Baand fra Spidsen af Griffelen, dels af en Mængde forskellige Muskler, der enten udspringer fra Brystben, Nøgleben og Skulder eller fra Kraniet og Underkæben. Tidligere er nævnt den tve- bugede Muskel, hvis Midtersene (Fig. 2 5 2,27) fæstes til Tungebenel og hvis forreste Bug udspringer fra Underkæben, mens den bagestc kommer fra Tindingebenets Vortefremspring. En lignende tvebuget Muskel (Fig. 2 5 2,24) gaar fra Skulderbladet til Tungebenet med Senen fastholdt af Bindevæv bag Nakkemusklen. Af Skuldermusklerne maa særlig nævnes Deltamusklen (Fig. 247,20), som udspringer langs nederste Kant af Skulderblads- kammen og Nøglebenet. Det er en tyk trekantet Muskel, hvis Bundter nedad samler sig i en Spids, der fæster sig paa Udsiden af Overarmsbenet lidt ovenfor Midten. Det er en meget kraftig Muskel, som tjener til at hæve Armen og som hos de fleste Men- nesker i sammentrukket Tilstand tegner sig skarpt under Huden. Det er tillige den, der i Hvilen dækker over de ' forskellige Frem- spring paa Skulderen og frembringer dens afrundede Skulderform. Paa Overarmen ligger paa Forsiden den tv eh o v ed ede M usk e i (paa Latin muscuhis biceps). Det ene, det lange Hoved, udspringer med en tynd Sene paa Kanten af Skulderledskaalen over Leddet, gaar paa en ejendommelig Maade gennem selve Skulderleddet i en Rende paa Overarmsbenet og mødes snart med det korte Hoved, som udspringer paa Ravnenæbsfremspringét. Tilsammen danner de en tenformet lang Muskelbug paa Forsiden af Overarmen, passei'er Albuleddet og fæstel' sig paa den forreste spidse Knop paa Albu- benet lige ved Leddet. Musklen bøjer Armen. Paa Bagsiden af Overarmen findes den trehovedede Muskel (musculus triceps), hvis ene Hoved udspringer paa Skulderbladet under Ledskaalen. Det andet kommer fra den øverste Del af Over- armsbenets Bagside og det nederste mindste, men bredeste Hoved kommer fra nederste Del af Bagsiden. De samler sig alle paa en kort Sene, der fæster sig paa Albubenets bageste Fremspring, den egentlige Albu, adskilt derfra ved en lille Slimsæk. Musklen strækker Armen.