Menneskets Legeme

Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON

År: 1901

Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 372

UDK: 612

ERNÆRING OG STOFSKIFTE

AF

DR. MED. F. LEVISON

MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER

AF

LÆGE VILH. JENSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
STØRRELSE OG VÆGT 299 den store Hoflelændemuskel. Bevægelserne i Arme og Ben i For- ening bevirker dels at Legemet faar en Bevægelse skraat opefter, hvorved Munden holdes oven Vande og Legemets Synken i Vandet hindres, dels en Bevægelse fremad, hvorved der sker en Stedforandring. Svømningen er lettest under Indaandingen, da Lungerne saa er mest fyldte med Luft, den er lettere i stærk salt Vand end i Brak- vand og fersk Vand. Endelig er det lettere for fedtrige Personer, som ofte kan flyde uden at Aandedrættet hindres. STØRRELSE OG VÆGT. Det menneskelige Legeme danner et harmonisk Hele, hvis en- kelte Dele hos det velvoksne Menneske staar i bestemt indbyrdes Forhold. Allerede i Oldtiden søgte man at bestemme disse Forhold, især af Hensyn til Kunstnerne for hvem Gengivelsen af det menneskelige Legeme altid har været og er en værdig men vanskelig Opgave. Man har saaledes dannet ideale Mennesker, hvis Legemsform var i Overensstemmelse med den fundne Grundregel, den saakaldte Kanon. Af saadanne findes flere; en af dem benytter som Enhed en Tredjedel af Rygradens Højde og en anden Hovedets Højde o. s. v. Meget ejendommeligt er det, at de smukkeste og mest be- undrede antike Statuer er i nøje Overensstemmelse med de givne Regler, der kun paa faa Punkter og i Enkeltheder afviger fra det, man kan finde hos det levende Menneske. Den forholdsvise Størrelse af de pig 264. Legemsforhoidene hos et to- enkelte Afsnit af Legemet varierer aarigt og et fireaarigt Barn meget i de forskellige Levealdre. Hos det nyfødte Barn er Hovedet uforholdsmæssig stort i For- hold til de øvrige Dele, i den spæde Alder vokser det stærkt sam- tidig med Kroppen, først naar Barnet begynder at bruge Armene og Benene til at kravle og gaa, kommer der lidt Fart i disses Vækst og fra det 5.—6. Aar er Forholdene omtrent som hos det voksne Individ, dog undtaget Hovedet, som stadig er forholdsvist stort ind- til Væksten i Alderen omkring det 25de Aar er afsluttet